Kommunikations- og pressemedarbejder til Badminton Danmark

af | jul 7, 2021

Kan du begå dig på tværs af diverse sociale medier med differentieret content, som engagerer? Er du typen, der holder af at nørkle med sproget i artikler? Og kan du strikke en video sammen, som bringer smilet frem? Så er du måske lige præcis den alsidige, engagerede og proaktive kommunikations- og pressemedarbejder, som vi søger i Badminton Danmark.

 

I Badminton Danmark tilbyder vi en spændende og udviklende fuldtidsstilling i et dynamisk kommunikations- og presseteam, som består af passionerede og engagerede medarbejdere. Vi har en uhøjtidelig og afslappet omgangsform byggende på gensidig respekt, åbenhed og professionalisme.

Vi har brug for en ny kollega, som kan bidrage med kommunikative, journalistiske og digitale kompetencer, der sammen med resten af organisationen skal være med til at skabe glæde, fællesskab, oplevelser og udvikling for badmintonsporten i Danmark på tværs af elite og bredde.

Det betyder, at du som kommunikations- og pressemedarbejder i Badminton Danmark får mulighed for både at skrive korte nyheder og pressemeddelelser, længere reportager og portrætter, udvikle og analysere content til de sociale medier samt optage og redigere videoindhold på tværs af vores platforme.

Arbejdsopgaverne bliver blandt andet, at:

  • Interviewe landstrænere, danske topspillere og øvrige kilder, der skal bruges for at skabe de optimale rammer for nyheder, reportager, historier, video, podcast, osv.
  • Skrive artikler om bredde- og elitebadminton til badminton.dk og Badminton Magazine.
  • Lave videoer – idéudvikle, optage, redigere og uploade video til badminton.dk og sociale medier.
  • Administrere Badminton Danmarks sociale medier; fra idéudvikling af det enkelte opslag til resultatmåling.
  • Turneringsdækning og dækning af Badminton Danmarks egne events såsom Denmark Open og Thomas & Uber Cup.

Vi forestiller os, at du:

  • Har godt kendskab til Microsoft Office-pakken og kendskab til Adobe Premiere Pro (eller andet videoredigeringsprogram).
  • Kan kommunikere på dansk og engelsk såvel mundtligt som skriftligt.
  • Er stærk skriftligt og kan bruge sproget kreativt.
  • Har en innovativ tilgang og forståelse af sociale medier og den kommunikationsmæssige udnyttelse af platformene i forhold til segmenterede målgrupper.
  • Et vist kendskab til badmintonsporten.

Der kan være flere indgange til dette spændende job, men vigtigst er det, at du har en baggrund inden for journalistik eller kommunikation. Herudover forventes det, at du:

  • Kan arbejde selvstændigt.
  • Er fleksibel i forhold til arbejdstider om aftenen og i weekenden og eventuelt på helligdage.
  • Har lysten til at afprøve forskellige formater, idéer og tiltag på tværs af platforme.
  • Arbejder gerne i åbent modus.
  • Kan overholde deadlines.
  • Det er et plus, hvis du kan tage billeder, men ikke et krav.

I Badminton Danmark arbejder vi ud fra vores værdier; glæde, oplevelse, udvikling og fællesskab. Værdierne bruger vi som guideline i vores kommunikation og vores mål om at styrke organisationens brand awareness og skaffe midler, medaljer og medlemmer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikations- og pressechef Jonas Kildegaard på jkra@badminton.dk eller 27853642.

Er du interesseret i jobbet, så send din ansøgning og dit CV til jkra@badminton.dk senest søndag, den 25. juli.

Samtaler finder sted i løbet af uge 30, og vi forventer, at du tiltræder 6. september 2021.