Badmintonphoto

Optakt til Danmarks første møde med ROC

September 27, 2021 08:00 Skrevet af

Mandag den 27. september venter ROC i Danmarks anden kamp ved Sudirman Cup – VM for blandede hold. Bliv klogere på modstanderen her.

 

ROC har ligesom Danmark været med siden Sudirman Cups begyndelse, men alligevel er det aldrig blevet til et møde mellem de to nationer. Indtil nu.

Landene mødes i anden gruppekamp ved dette års Sudirman Cup, der bliver afholdt i den finske by Vantaa.

Klik her for at købe billet til TotalEnergies Thomas & Uber Cup 2020 Finals

Selvom ROC (atleter fra Ruslands Olympiske Komité) kun har otte spillere med, så indeholder truppen blandt andre de tidligere All England-vindere Vladimir Ivanov og Ivan Sozonov.

Kampen mellem Danmark og ROC spilles mandag 27. september klokken 15 og kan ses på TV 2 SPORT.

Klik her for at følge Danmarks kamp mod ROC via livescore

Herunder kan du læse om ROC’s tidligere resultater ved Sudirman Cup, og hvem deres største profiler i truppen er.

FAKTA:

Seneste opgør mellem Danmark og ROC: Ingen

Antal opgør mellem Danmark og ROC: 0

Antal Sudirman Cup-titler: 0

ROC’s bedste placering ved Sudirman Cup: Delt 9. plads (2011, 2015, 2017, 2019)

Seneste resultater ved Sudirman Cup: Delt 9. plads (2019), delt 9. plads (2017), delt 9. plads (2015)

Antal deltagelse ved Sudirman Cup: 16 (første i 1989)

Holdets tre største profiler:

Vladimir Ivanov

  • Er nummer 14 i verden i herredouble
  • Seneste titler: EM 2021, Dutch Open 2019, Russian Open 2017, All England i 2016

Ivan Sozonov

  • Er nummer 14 i verden i herredouble
  • Seneste titler: EM 2021, Dutch Open 2019, Russian Open 2017, All England i 2016

Evgeniya Kosetskaya

  • Er nummer 22 i verden i damesingle
  • Seneste titler: White Nights 2019, Russian Open 2017

Dette års Sudirman Cup bliver afholdt i Vantaa i Finland fra 26. september til 3. oktober. Danmark er i gruppe med Indonesien, ROC og Canada.

  • ROC, 27. september kl. 15
  • Indonesien, 29. september kl. 9

Danmark vandt senest en Sudirman Cup-medalje i 2013. Her blev det til bronze efter et semifinalenederlag til Kina på 1-3.



Tags: ,
Kategori: , , , ,