Daniel og Sara Lundgaard

Her er vinderne fra Skovshoved Grand Prix Circuit

October 4, 2021 11:27 Skrevet af

Sara Lundgaard kunne lade sig kåre som vinder i både dame- og mixeddouble i weekendens Skovshoved Grand Prix Circuit. Sidstnævnte kategori vandt hun sammen med sin bror, Daniel Lundgaard.

Vinderne blev:

  • Herresingle: Rasmus Messerschmidt
  • Damesingle: Anna Siess Ryberg
  • Herredouble: Emil Lauritzen og Mads Vestergaard
  • Damedouble: Sara Lundgaard og Claudia Paredes
  • Mixeddouble: Sara Lundgaard og Daniel Lundgaard

Klik her for at se alle resultaterne fra weekendens Elite Grand Prix Circuit

For anden Grand Prix Circuit-turnering i træk kunne Rasmus Messerschmidt lade sig kåre som vinder i herresinglekategorien. I weekendens finale slog han førsteseedede Mads Christophersen 21-15, 18-21, 21-15.

Weekendens store vinder blev Sara Lundgaard med sejre i to kategorier. I mixeddouble var hun ellers useedet sammen med broderen Daniel Lundgaard, men de vandt finalen 21-14, 21-11 over fjerdeseedede Sebastian Bugtrup og Iben Bergstein.

Til gengæld var Sara Lundgaard førsteseedet i damedouble, hvor hun og makkeren Claudia Paredes besejrede Ann-Sofie Husher Ruus og Kati Tolmoff med 21-9, 21-14.

Læs også: Skovshoved lægger baner til weekendens Grand Prix Circuit

Mere tæt blev afgørelsen på damesinglefinalen. Her kunne Anna Siess Ryberg strække armene i vejret efter den knebne sejr på 21-16, 16-21, 21-19 over Monika Szoke.

I herredouble levede Emil Lauritzen og Mads Vestergaard op til deres førsteseedning. Det gik ud over William Kryger Boe og Christian Faust Kjær med cifrene 15-21, 21-16, 21-15.

Læs mere om Elite Grand Prix Circuit her

Spillerne kan i år samle point i fire Elite Grand Prix-turneringer samt to mesterrækketurneringer.

Efter de samlet set seks turneringer vil de otte bedst placerede i hver kategori automatisk være kvalificeret til Grand Prix-finalestævnet i Svendborg.

 



Tags: , , , , , , , ,
Kategori: , , ,