Kevin Sukamuljo, Marcus Gideon, Indonesien, Thomas Cup

Optakt til Danmarks Thomas Cup-semifinale mod Indonesien

October 16, 2021 09:00 Skrevet af

Lørdag klokken 13 venter Indonesien i Danmarks semifinale ved Thomas Cup. Bliv klogere på modstanderen her.

 

Klik her for at se spilleprogrammet til TotalEnergies BWF Thomas & Uber Cup Finals 2020

Det bliver det mest vindende land i Thomas Cup-historien, der venter for Danmark. 13 gange har Indonesien formået at vinde trofæet ved VM for herrehold.

Danmark har dog gode minder fra det seneste møde, som var i finalen i 2016, hvor Danmark vandt trofæet for første gang.

Selvom Danmark har vundet de seneste to opgør mellem nationerne, vandt Indonesien de første ti indbyrdes møder.

Det bliver et hold spækket med verdensstjerner, der venter Danmark lørdag eftermiddag. Indonesien har doublepar med, der ligger nummer ét, to og syv på verdensranglisten. I herresingle har de ranglistens nummer 5, 7 og 19.

Klik her for at købe billet til TotalEnergies BWF Thomas & Uber Cup Finals 2020

I gruppespillet blev Indonesien presset, men de vandt alligevel gruppen efter sejre på 3-2 over Thailand og Taiwan samt en sejr på 5-0 over Algeriet.

I fredagens kvartfinale gjorde de kort proces mod Malaysia, som blev besejret 3-0.

Kampen mellem Danmark og Indonesien spilles lørdag klokken 13 og kan ses på TV 2 PLAY og TV 2 SPORT.

Klik her for at følge Danmarks kamp mod Indonesien via livescore

Herunder kan du læse om Indonesiens tidligere resultater ved Thomas Cup, og hvem deres største profiler i truppen er:

Seneste opgør mellem Danmark og Indonesien: Finalen 2016 (Danmark vandt 3-2)

Antal opgør mellem Danmark og Indonesien: 12 (Indonesien fører 10-2)

Antal Thomas Cup-titler: 13

Indonesiens bedste placering ved Thomas Cup: Guld (2002, 2000, 1998, 1996, 1994, 1984, 1979, 1976, 1973, 1970, 1964, 1961, 1958)

Seneste resultater ved Thomas Cup: Bronze (2018), sølv (2016), bronze (2014)

Antal tidligere deltagelser ved Thomas Cup: 27

Holdets tre største profiler/par:

Kevin Sukamuljo/Marcus Gideon:

  • Er nummer 1 i verden i herredouble
  • Seneste titler: Indonesia Masters 2020, Fuzhou China Open 2019, French Open 2019, Denmark Open 2019, China Open 2019

Anthony Ginting:

  • Er nummer 5 i verden i herresingle
  • Seneste titler: OL-bronze 2020, Indonesia Masters 2020, China Open 2018, Indonesia Masters 2018

Mohammad Ahsan/Hendra Setiawan:

  • Er nummer 2 i verden i herredouble
  • Seneste titler: VM-guld 2019, World Tour Finals 2019, New Zealand Open 2019, All England 2019

Læs også: Bliv klogere på de 11 danske Thomas Cup-profiler

Fakta:

TotalEnergies BWF Thomas & Uber Cup Finals 2020 spilles i Ceres Park & Arena, Aarhus, 9.-17. oktober 2021.

Det danske Thomas Cup-hold spiller semifinale lørdag klokken 13 mod Indonesien.

Danmark er det første land i Europa som har vundet værtskabet for TotalEnergies BWF Thomas & Uber Cup.

TotalEnergies BWF Thomas & Uber Cup 2020 skulle oprindeligt have været spillet i Danmark i maj 2020, men på grund af Covid-19 blev mesterskaberne først flyttet til august, senere så oktober, før de til sidst blev skubbet til 2021.

Danmark har været vært for VM for individuelle i 2014, 1999, 1991 og 1983 samt Sudirman Cup, VM for blandede hold, i 1991 og 1999.

Det danske herrelandshold vandt som den første europæiske nation nogensinde Thomas Cup i 2016. Herrelandsholdet vandt bronze ved det seneste VM for herrelandshold i Thailand, 2018.

Det danske Uber Cup-landshold har aldrig vundet VM, men er blevet nummer to i 1957, 1960 og 2000.

Sammen med TotalEnergies BWF Thomas & Uber Cup Finals 2020-sponsorerne, TotalEnergies (titelsponsor), HSBC, Yonex, Moutai, GoDaddy, 188BET, Danisa og Mille Food samt mesterskabets samarbejdspartnere BWF, Aarhus Kommune, Sport Event Denmark, Salling Fondene og ViaBiler glæder vi os til at byde jer velkommen til TotalEnergies BWF Thomas & Uber Cup Finals 2020 i Ceres Arena, Aarhus, den 9.-17. oktober 2021.



Tags: ,
Kategori: , , , ,