Badmintonphoto

Tæt på udsolgt ved VICTOR DENMARK OPEN

October 19, 2021 11:43 Skrevet af

Der er få billetter tilbage til størstedelen af Super 1000-turneringen VICTOR DENMARK OPEN.

 

Hvis du gerne vil se verdensklassebadminton i efterårsferien i Odense Idrætshal, så skal du skynde dig at købe billet.

Allerede fra 2. runde og frem ved VICTOR DENMARK OPEN er der tæt på udsolgt af billetter. Det vil sige torsdag, fredag, lørdag og søndag.

Klik her for at købe billetter til VICTOR DENMARK OPEN.

VICTOR DENMARK OPEN er i år kategoriseret som en Super 1000-turnering, og verdensettere som Kento Momota, Kevin Sukamuljo og Marcus Gideon og mixeddoublen med Wang Yi Lyu og Huang Dong Ping stiller alle til start i turneringen.

Desuden er danske stjerner såsom Viktor Axelsen, Anders Antonsen og Mia Blichfeldt også med på deltagerlisten.

Klik her for at få overblik over tirsdagens kampprogram

Turneringen begyndte tirsdag klokken 9.00 og slutter søndag aften.

TV 2 SPORT sender fra turneringen hele ugen.

Klik her for at læse det officielle VICTOR DENMARK OPEN 2021 magasin

Fakta

VICTOR DENMARK OPEN 2021 spilles i Odense Idrætshal den 19.-24. oktober.

Efter 13 succesfulde år i Odense Idrætshal flytter verdens anden ældste turnering år ind under det større og mere fleksible tag i Jyske Bank Arena fra næste år, 2022.

VICTOR DENMARK OPEN rangerer i år som en Super 1000-turnering for at udfylde hullet i BWF World Tour-kalenderen, hvad angår antallet af Super 1000-turneringer, som har været aflyst grundet Covid-19. Der er fem Super 1000-turneringer.

Super 1000-turneringer er de højest rangerede turneringer på BWF’s World Tour.  Næste år vil turneringen vende tilbage som en Super 750-turnering.

Siden 1936 har turneringen i Danmark været en del af den internationale badmintonscene, hvilket gør det til verdens andenældste badmintonturnering.

Turneringen har været afholdt i 11 forskellige danske byer. Fra 1936-1989 blev turneringen spillet i København, og sidenhen har den været spillet i Aalborg, Middelfart, Farum, Solrød, Højbjerg, Vejle og Aarhus, før den røg til Odense i 2007.

Danmark er med 140 titler den nation med flest titler ved turneringen efterfulgt af Kina med 62.

Sammen med vores sponsorer, VICTOR (titelsponsor), HSBC (World Tour-sponsor), Mille Food, Visit Odense, Grundfos og Holstebro Rejsecenter samt vores samarbejdspartnere BWF, TotalEnergies, Odense Kommune, Scandic, Midtfyns Bryghus, Anton Berg, Nespresso, Kims, Thaisen Hus, Philipson Wine og TV 2 SPORT glæder vi os til at byde jer velkommen til VICTOR DENMARK OPEN fra den 19.-24. oktober i Odense Idrætshal.

 

 



Tags: ,
Kategori: , , ,