Der er kun billetter tilbage til torsdag og søndag i Odense, hvis du gerne vil verdensklassebadminton i efterårsferien.

 

Der er ikke flere billetter til salg til kvartfinalerne og semifinalerne ved VICTOR DENMARK OPEN i år.

Både fredag og lørdag er der nemlig udsolgt i Odense Idrætshal.

Klik her for at få overblik over onsdagens kampprogram

Det er fortsat muligt at få billetter til torsdag, hvor der spilles anden runde, og til søndag, hvor der er finaler. Begge dage er der dog kun få billetter tilbage.

Hvis der bliver tilbageleveret eller refunderet billetter, kan der opstå en situation, hvor der løbende bliver sat ekstra billetter til salg.

Derfor anbefaler vi at holde løbende øje med billetsalget via dette link. Vi anbefaler at købe billetterne hjemmefra.

 

Fakta

VICTOR DENMARK OPEN 2021 spilles i Odense Idrætshal den 19.-24. oktober.

Efter 13 succesfulde år i Odense Idrætshal flytter verdens anden ældste turnering år ind under det større og mere fleksible tag i Jyske Bank Arena fra næste år, 2022.

Klik her for at læse det officielle VICTOR DENMARK OPEN 2021 magasin

VICTOR DENMARK OPEN rangerer i år som en Super 1000-turnering for at udfylde hullet i BWF World Tour-kalenderen, hvad angår antallet af Super 1000-turneringer, som har været aflyst grundet Covid-19. Der er fem Super 1000-turneringer.

Super 1000-turneringer er de højest rangerede turneringer på BWF’s World Tour.  Næste år vil turneringen vende tilbage som en Super 750-turnering.

Siden 1936 har turneringen i Danmark været en del af den internationale badmintonscene, hvilket gør det til verdens andenældste badmintonturnering.

Turneringen har været afholdt i 11 forskellige danske byer. Fra 1936-1989 blev turneringen spillet i København, og sidenhen har den været spillet i Aalborg, Middelfart, Farum, Solrød, Højbjerg, Vejle og Aarhus, før den røg til Odense i 2007.

Danmark er med 140 titler den nation med flest titler ved turneringen efterfulgt af Kina med 62.

Sammen med vores sponsorer, VICTOR (titelsponsor), HSBC (World Tour-sponsor), Mille Food, Visit Odense, Grundfos og Holstebro Rejsecenter samt vores samarbejdspartnere BWF, TotalEnergies, Odense Kommune, Scandic, Midtfyns Bryghus, Anton Berg, Nespresso, Kims, Thaisen Hus, Philipson Wine og TV 2 SPORT glæder vi os til at byde jer velkommen til VICTOR DENMARK OPEN fra den 19.-24. oktober i Odense Idrætshal.