Badminton Danmark

Danmarks U15-landshold taber tæt finale til værtsnationen

December 17, 2021 16:16 Skrevet af

Fredag morgen blev de afgørende holdkampe spillet i 8 Nations, hvor værtsnationen Frankrig besejrede Danmark med 5-4. Den individuelle turnering spilles fra fredag til søndag.

 

Det lykkedes desværre ikke Danmarks U15-landshlold at generobre trofæet ved 8 Nations.

Modsat i 2019, hvor Danmark vandt foran Frankrig, blev det denne gang franskmændenes tur til at triumfere. Tilmed på hjemmebane i byen Nantes.

Det skete efter en yderst tæt holdfinale, som Danmark tabte 4-5.

Danmark vandt ellers de to drengesingler, men Frankrig udlignede efter pigesinglerne. Helt lige var det også efter drengedoublerne, inden Frankrig reelt tog sejren efter de to pigedoubler.

Danmark – Frankrig: 4-5:

  1. Salomon Adam Thomasen – Ewan Goulin: 21-12, 21-17
  2. Saxo Norman Andersen – Lenny Bonniere: 21-13, 21-10
  3. Malou Pedersen – Lucie Meclot: 13-21, 14-21
  4. Caroline Mouritsen – Eulaire Serre: 21-12, 22-24, 14-21
  5. Salomon Adam Thomasen/Philip Kryger Boe – Thibault Gardon/Timéo Lacour: 23-21, 21-19
  6. Jesper Østergaard Christensen/Simon Torp Kristensen – Lenny Bonniere/Arthur Chardain: 19-21, 21-17, 15-21
  7. Caroline Mouritsen/Nicoline Tang – Adéle Fillonneau/Eulaire Serre: 20-22, 21-9, 12-21
  8. Luna Haarkjær/Malou Pedersen – Margaux Lasis/Lucie Meclot: 18-21, 17-21
  9. Philip Kryger Boe/Nicoline Tang – Ewan Goulin/Agathe Cuevas: 10-21, 22-20, 21-19

Læs også: Positiv U15-landstræner efter lutter danske sejre: – Folk har gjort det godt

De deltagende lande ved 8 Nations er: England, Frankrig, Sverige, Tyskland, Holland, Belgien, Schweiz og Danmark.

Udover holdturneringen består 8 Nations også af en individuel turnering, som spilles fra fredag-søndag. Programmet for det ser således ud:

Fredag
14.30: Den individuelle turnering begynder

Lørdag
9.00: Indledende kampe og semifinaler i mixeddouble
12.00-13.00: Semifinaler i singlekategorierne
13.00: Kvartfinaler i herre- og damedouble

Søndag
9.00: Semifinaler i herre- og damedouble og efterfølgende finaler i alle kategorier
13.00-14.00: Præmieceremoni

Klik her for at følge med i programmet til den individuelle turnering ved U15 8 Nations

 

Spillested
Creps Des Pays De La Loire – Nantes

 

Sociale medier
Du kan selvfølgelig følge med på Badminton Danmarks sociale medier, men 8 Nations-turneringen kan også følges på deres egne kanaler:

Badminton Danmark – Facebook
Badminton Danmark – Instagram
Badminton Danmark – Twitter

8 Nations – Facebook
8 Nations – Instagram
8 Nations – Tiktok: @badminton8nations

 

Stab
Thomas Nielsen, U15 ungdomslandstræner
Steen Thomsen, U15 ungdomslandstræner
Lars Uhre, Talentudviklingschef



Tags: , ,
Kategori: , , , ,