Allan Høgholm, Badminton Danmark

Stillingen er tæt forud for sidste runde i Badmintonligaen

February 23, 2022 16:59 Skrevet af

I morgen aften afgøres det, hvem der skal spille med om medaljerne ved årets Final 4. Der er tæt løb i toppen af tabellen, hvor der kun er seks point mellem tabellens nr. to og fem. Der er med andre ord lagt op en spændende runde, hvor årets fire Final 4-hold skal findes. 

 

Specielt Værløse og Gentofte er under pres inden sidste runde i Badmintonligaen. De to hold ligger henholdsvis på fjerde- og femtepladsen og har kun to point imellem sig. Mens fjerdepladsen giver adgang til Final 4, så betyder en femteplads, at sæsonen er slut.

Selvom det på papiret er Værløse og Gentofte, der er mest pressede inden sidste runde, så er deres modstandere i sidste runde, Skovshoved og Højbjerg, bestemt ikke sikre på at booke en Final 4-plads.

Se stillingen i grundspillet forud for sidste runde

Skovshoved kommer med en masse selvtillid i bagagen. De har ikke tabt én eneste ligarunde i denne sæson og så er de endda forsvarende mestre. Værløse har dog vist flere gange, at de kan overraske, hvorfor det med sikkerhed bliver en særdeles spændende kamp, hvor der er vitale point at hente for begge hold.

Gentofte skal en tur vestpå, hvor de på udebane møder Højbjerg, der i skrivende stund ligger på en tredjeplads i grundspillet. Til trods for at Højbjerg har fem point mere end Gentofte i tabellen, så er Højbjerg – som sagt – ikke sikre på en Final 4-plads endnu. Hverken Gentofte eller Højbjerg kvalificerede sig til Final 4 sidste år, hvorfor begge hold må være sultne efter at hive en masse point med hjem til kontoen, således de kvalificerer sig til Final 4 i denne sæson.

Læs også: Al spænding er intakt efter næstsidste runde af Badmintonligaen

Udover disse to spændende kampe, så skal seks andre hold også i aktion i morgen aften. Det er blandt andet Vendsyssel, der kan sikre sig førstepladsen i grundspillet, der vil give dem ret til at vælge deres modstander i semifinalen ved Final 4. Vendsyssel møder RSL Odense OBK, der ligger solidt i midten af tabellen.

I Greve er der bundopgør på programmet, når hjemmeholdet tager imod Aarhus AB. Det bliver spændende at følge den kamp og se, hvem af de to hold, der slutter sæsonen bedst af.

Solrød Strand kan ikke nå at kvalificere sig til Final 4. De skal dog stadig i kamp i denne ligarunde, hvor de møder Team Skælskør-Slagelse.

Følg med på livescore lige her!

Herunder kan du få et overblik over programmet for næstsidste runde af Badmintonligaen:

  • 18.30: Højbjerg/Via Biler – Gentofte
  • 18.30: Solrød Strand – Team Skælskør-Slagelse
  • 18:30: RSL ODENSE OBK – Vendsyssel
  • 19.00: Skovshoved– Værløse
  • 19.00: Greve – Aarhus AB


Tags: , ,
Kategori: , ,