Badminton Danmark

Finalisterne er fundet til VICTOR DENMARK MASTERS

June 11, 2022 20:28 Skrevet af

Trods flotte sejre i lørdagens kvartfinaler lykkedes det ikke de resterende danske spillere at vinde deres semifinaler lørdag aften.

 

Tre dage med masser af kampe er overstået, og tilbage er nu de spillere, som har kvalificeret sig til finalerne ved VICTOR DENMARK MASTERS.

Desværre bliver det uden dansk deltagelse. Mathias Thyrri og Amalie Magelund overlevede syv matchbolde, men endte med at tabe 17-21, 20-22.

Følg finalerne via livestream eller via livescore.

Mads Christophersen havde tidligere på dagen på flot vis slået den førsteseedede Toby Penty, mens i semifinalen tabte han 21-10, 9-21, 16-21 til den sjetteseedede inder Kiran George.

Mads Conrad-Petersen måtte som den sidste dansker i semifinalerne kapitulere. Den tidligere landsholdsspiller, som ved VICTOR DENMARK MASTERS dannede par med tyske Jan Colin Völker, tabte 18-21, 21-15, 17-21 til et taiwanesisk par.

Søndagens finaler kommer til at være:

Herresingle: Kiran George (6. seedet) – Lu Chia Hung

Damesingle: Pitchamon Opatniputh – Sung Shuo Yun (6. seedet)

Herredouble: Chiu Hsiang Chieh/Yang Ming-Tse – Yong Jin/Na Sung Seung

Damedouble: Yeung Nga Ting/Yeung Pui Lam – Yujia Jin/Wong Jia Ying Crystal

Mixeddouble: Lee Chun Hei Reginald/Ng Tsz Yau (6. seedet) – Dejan Ferdinansyah/Gloria Emanuelle Widjaja

Klik her for at se programmet for finalerne

Søndagens finaler begynder klokken 10, og der bliver spillet på to baner.

VICTOR DENMARK MASTERS, der er kategoriseret som en International Challenge, afholdes for første gang i Royal Stage i Hillerød.



Tags: , , , ,
Kategori: , , ,