VICTOR Final 4 - Liga - Badminton - Brøndby, Denmark - April 21: VICTOR Badminton Finale 4 Finale og Bronzekamp i Brøndby Hallen on April 21, 2022 in Brøndby, Denmark. (Photo by Allan Hogholm) - Vendsyssel - Guld - Badmintonligaen - Vinder - Glæde
Allan Høgholm, Badminton Danmark

Badmintonligaen er tilbage

September 19, 2022 07:30 Skrevet af

I morgen aften smashes en ny sæson af Danmark bedste badmintonrrække i gang. Allerede i første runde er der interessante opgør på programmet. Her finder vi ud af, om oprykkerne fra KMB2010 kan drille et af de etablerede ligahold, om Aarhus AB’s kan slå det giftige Skovshoved-mandskab, som gik ubesejret igennem sidste års grundspil, og om de forsvarende mestre fra Vendsyssel kan slå deres onde ånd fra Gentofte.

 

21. april blev Vendsyssel danske mestre for første gang i klubbens historie, da de vandt 5-2 over Højbjerg i finalen ved VICTOR Final 4. I år indleder de jagten på endnu en guldmedalje på hjemmebanen i Nordjylland.

Her møder de Gentofte, der de seneste år har drillet de forsvarende mestre. I de seneste to sæsoner har det nemlig været mandskabet fra Gentofte, der har trukket sig sejrrigt ud af opgørene, hvorfor det med sikkerhed bliver spændende at følge med i dén kamp.

Vil du se verdens bedste badmintonspillere i aktion? Så klik her og køb billet til DENMARK OPEN presented by VICTOR i efterårsferien

Efter mange års fravær er KMB2010 atter at finde i Badmintonligaen. I sidste sæson fejede de al modstand af banen og sikrede sig førstepladsen i 1. divisions slutspil, der gav direkte adgang til Badmintonligaen

I morgen skal de for første gang længe i aktion i Badmintonligaen. Her skal de forsøge at bide skeer med det veletablerede mandskab fra Team Skælskør-Slagelse.

I den grønne rundbuehal i Værløse er der lagt op til et spændende opgør, når hjemmeholdet tager imod Højbjerg/ViaBiler. Begge hold kvalificerede sig sidste år til VICTOR Final 4, og her kunne Højbjerg tage hjem med sølvmedaljer om halsen, mens Værløse gik tomhændet hjem. Der er med andre ord lagt op til et interessant revancheopgør.

Klik her og se programmet for sæsonen

I sidste sæson var Aarhus AB tæt på at give afkald på deres ligaplads. Heldigvis for Aarhus AB vandt de kvalifikationskampen mod Hvidovre, hvorfor de stadig er at finde i Badmintonligaen.

I morgen skal de en tur til det nordsjællandske, hvor Skovshoved venter. En på papiret svær kamp for Aarhus, ’Skovserne’ slog nemlig fra sig i sidste sæson og kom som det eneste hold ubesejret igennem grundspillet.

5-4. Sådan endte kampen mellem Solrød Stand og Odense sidste år. Om det bliver lige så tæt mellem de to hold i år, finder vi ud af i morgen, når ’tsunamien’ fra Solrød tager imod Odense OBK. Foruden at spille en tæt kamp sidste år, så endte de to hold også á point og dermed side om side på tabellen i grundspillet 21/22.

Herunder kan du få et overblik over programmet for 1. runde af Badmintonligaen 2022/2023:

  • 18:30 – Skovshoved vs. Aarhus AB
  • 18:30 Team Skælskør-Slagelse vs. KMB2010
  • 19:00 – Solrød Strand vs. Odense OBK
  • 19:00 – Vendsyssel vs. Gentofte
  • 19:00 – Værløse vs. Højberg/ViaBiler


Tags:
Kategori: , , ,