Mor og søn er frivillige sammen til DENMARK OPEN presented by VICTOR

af | okt 13, 2022

(Dette er en artikel fra magasinet til DENMARK OPEN 2022 presented by VICTOR)

Siv og Tobias Jønsson har været frivillige for Badminton Danmark i en lang årrække, hvilket har givet dem mange gode oplevelser, en speciel fællesskabsfølelse og ikke mindst mange gode timer sammen.  Læs med her og få et indblik i, hvordan det er at være frivillig og hvilke oplevelser det giver.

 

Siv Jønsson elsker badminton, og netop passionen for sporten har været afgørende for, at hun siden 1991 har været frivillig i Badminton Danmark-regi.

– Jeg synes, at det er fantastisk at have med badminton at gøre, lyder det fra 52-årige Siv.

Vil du se verdens bedste badmintonspillere i aktion? Så klik her og køb billet til DENMARK OPEN presented by VICTOR i efterårsferien

I 2014 hev Siv sønnen Tobias Jønsson med ind i badmintonmiljøet, og siden da har de to været frivillige til utallige badminton events i Danmark, der har givet dem mange gode minder i bagagen. Helt tydeligt i erindringen står Thomas & Uber Cup, der blev afviklet i Aarhus i oktober 2021.

– Den største oplevelse, jeg har haft som frivillig, er Thomas & Uber Cup sidste år, for der var så mange store øjeblikke ved det mesterskab. Jeg husker tydeligt, at vi glædes med Tahiti, da de lykkedes med at vinde én kamp, at jeg grinte med verdensstjernerne fra Indien, at jeg forsigtigt spurgte Busanan Ongbamrungphan fra Thailand om, hvordan man udtaler hendes navn, og at vi fik ros af det internationale TV-feeds floormanager, lyder det fra Siv, som sad ved match control under verdensmesterskabet for hold i 2021.

Læs resten af artiklen online i vores magasin