Arbejdet med levedygtige klubber er sat i gang: – Det er 14 personer, som har et kæmpe hjerte for badminton

af | nov 7, 2022

Badminton Danmarks hovedbestyrelse har fastsat ’levedygtige klubber’ som et nyt strategispor for, hvordan de danske klubber og foreninger kan blive bedre stillet i fremtiden. Nu har strategisporets arbejdsgruppe haft sit første møde og arbejdet er nu officielt begyndt.

 

Klubberne og foreningerne i Danmark skal have bedre forudsætninger for at lykkes. Derfor har Badminton Danmarks hovedbestyrelse valgt at lave et strategispor, som hedder ’Levedygtige klubber’. Målet er, at resultater skal fremlægges på det fælles årsmøde den 1. april 2023.

Men der er mange spørgsmål, som først skal besvares.

– Den her gruppe skal nå frem til at finde ud af: ”Hvad mener vi, at levedygtige klubber er? Hvad mener vi, at vi skal kunne hjælpe klubberne med?” Og det skal vi fremlægge for hovedbestyrelsen på årsmødet den 1. april, og derefter skal det hurtigt ud at leve, siger Michael Kjeldsen, eliteansvarlig i Badminton Danmarks hovedbestyrelsen.

Læs også: Fuld fokus på strategisporet ’Levedygtige klubber’

Noget af det, som arbejdsgruppens 14 deltagere på det første møde talte om, var, at der er behov for flere løsninger og modeller, der kan tage hensyn til klubberne forskellige profil, størrelse og geografiske placering. Der skal ikke laves en model, som sigter mod ’one size fits all’.

Derudover blev der også talt om, at levedygtige klubber blandt andet kan handle om flere trænere, flere frivillige og leder og flere dommere i klubben.

Læs også: Her er Badminton Danmarks tre nye strategispor

Til det vurderer Michael Kjeldsen, at arbejdsgruppen har en masse viden at tage udgangspunkt i, som kan kvalificere deres løsningsforslag, men der ligger mange spændende diskussioner og samtaler forude.

– Det er 14 personer, som har et kæmpe hjerte for badminton, og der sidder ufattelig meget badmintonkompetence i den gruppe. Så jeg mener klart, at det en gruppe, der kan løfte opgaven, men der er også store forskellige i, hvor folk mener, at der skal gøres en indsats, siger Michael Kjeldsen.

Næste møde for arbejdsgruppen er onsdag den 23. november 2022.

Arbejdsgruppens medlemmer er:

Jakob Kyndesen, formand for arbejdsgruppen

Michael Kjeldsen, mødeleder

Anders Andersen

Bo Wendel

Christian Fischer

Claus Mortensen

Gitte Paulsen

Hans Sørensen

Jesper Faurskov

Karsten W Hansen

Ole Jacobsen

Schenna Welke Fogtmann Hallgren

Sune Albrechtsen

Ulrik Ditlev Jansen, referent

Kenneth Højlund (deltog ikke på første møde)

Debbie Lynch (deltog ikke på første møde)