(Foto: Allan Høgholm) Clara Graversen og Jesper Toft sendte seedede Mathias Bay-Smidt og Sara Thygesen ud af VICTOR DM.

Se eller gense kampene fra sidste års VICTOR DM på Youtube

January 13, 2023 08:00 Skrevet af

Alle kampene fra 1. runde, 2. runde og kvartfinalerne ved VICTOR DM 2022 kan nu streames på Badminton Danmarks Youtube-kanal.

 

For tredje år i træk lægger Blue Water Dokken grønne baner til ved VICTOR DM. Har du glemt, hvordan det forløb sidste år, har du lyst til at se/gense specifikke spilleres kampe fra sidste år, eller har du bare lyst til at komme i DM-stemning, så er muligheden der nu.

På Badminton Danmarks Youtube-kanal kan du nemlig streame alle kampene, som blev spillet de første to dage. Det vil sige alle kampe i 1. runde, 2. runde og kvartfinalerne. I alt drejer det sig om 64 kampe.

Klik her for at se kampene fra VICTOR DM 2022

Igen i år bliver det muligt at livestreame alle kampene fra alle fire baner. Det bliver på Badminton Danmarks Youtube-kanal, at du kan følge med i DM-ugen.

VICTOR DM 2023 bliver spillet 8.- 11. februar.



Tags: , , ,
Kategori: , , , ,