Heidi Marott - dommer - badmintondommer - referee - dom - dømme - Final 4 - Final4 - Guldkampen - Brøndby Hallen - Allan Høgholm
Allan Høgholm, Badminton Danmark

Reglementsændringer til 2023/2024-sæsonen

July 10, 2023 09:54 Skrevet af

Ny sæson, opdaterede reglementer. Som vanligt vil der med afsæt i blandt andet henvendelser fra klubber, spillere og andre være foretaget ændringer og justeringer i diverse reglementer til den nye sæson. Få overblikket over, hvilke reglementer der er sket ændringer og justeringer i her, og hvor du kan finde de kommende reglementsændringer.

 

Vi håber, at du vil tage dig tid til at kigge de opdaterede reglementer igennem, som er relevante for dig. Så kan vi i fællesskab begynde den nye sæson med samme forståelse af, hvordan vi skal spille, og hvilken potentiel betydning ændringerne kan have for dig.

Der er stadig enkelte reglementer, som endnu ikke er færdigopdateret forud for 2023/2024-sæsonen. Når de er klar, gør vi opmærksom på dem på hjemmesiden.

Vi har forsøgt at gøre det så nemt som muligt for dig at finde ændringerne til den nye 2023/2024-sæson. Når du åbner reglementerne, vil ændringerne være markeret med ’grøn farve’. På den måde skal du ikke nødvendigvis læse hele reglementet igennem.

Disse reglementer er der indtil videre foretaget justeringer og ændringer i forud for 2023/2024-sæson:

Reglement for Rangliste 2023-2024

Reglement for Individuelle Turneringer (2023-2024)

Holdturneringsreglement for badminton i Danmark (DH-reglementet)

– Fælles reglement for ungdomsholdturneringen 2023-2024

Reglement for fælles Danske Mesterskaber for Ungdomshold (DMU Hold) – Tillæg til Fælles reglement for ungdomsholdturneringen (UH)

Klik her for at se samtlige reglementer for holdturneringen, individuelle turneringer og ranglisten

I visse tilfælde vil det være nødvendigt at justere i et reglement i løbet af sæsonen. Sådan har det altid været, og fremadrettet vil også disse ændringer kunne følges i selve reglementet, hvor ændringer undervejs i en sæson markeres med ’blå farve’.

Både ændringer op til sæsonstart og eventuelt betydende ændringer i løbet af en sæson, vil vi fremadrettet også kommunikere via eksempelvis mails til relevante modtagere i BadmintonPlayer og eventuelt på vores hjemmeside, hvis det vurderes at have bred relevans. Det var netop tilfældet med de ændringer, der pludselig opstod omkring ”spin-serven” i den netop afsluttede sæson.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, så skriv eller ring endelig til os på event@badminton.dk og 70605076, når vi er tilbage fra sommerferie i uge 29.

Vi glæder os til den nye sæson.

 



Tags: , , ,
Kategori: , , , , ,