Kulturudvalg - Folketinget - Sport Event Denmark - Royal Arena - Kristian Pinderup Langbak - VM - Wonderful Copenhagen
Eline Andersen, Sport Event Denmark

VM danner rammen om store sportslige ambitioner for fremtiden

August 24, 2023 10:55 Skrevet af

Fjerboldene flyver over nettet i disse dage i Royal Arena, hvor verdens bedste badmintonspillere spiller VM på dansk jord. Men et så stort mesterskab giver også mulighed for at drøfte mulighederne for, at det ikke er sidste gang, VM kommer til Danmark.

 

Der er stjernestøv drysset over Danmark i denne uge, når nationer fra hele verden kæmper ved den 28. udgave af verdensmesterskaberne i badminton.

Klik her for at sikre dig billet til VM 2023 i Royal Arena den 21.-27. august

Rammen har også givet anledning til, at nogle af Badminton Danmarks VM-samarbejdspartnere har mulighed for at kigge på fremtidsperspektiverne for store mesterskaber på dansk jord.

Sport Event Denmark og Wonderful Copenhagen havde tirsdag inviteret Folketingets Kulturudvalg og Erhvervsudvalg til en drøftelse om, hvordan Danmark i fremtiden får endnu flere sportevents til Danmark.

– Vi står her midt i et internationalt verdensklasse setup, som Badminton Danmark har kæmpe ære af. Royal Arena er samtidig også et sted, som forhåbentligt skal lægge gulv til mange flere store sportsoplevelser i fremtiden. Vi skal være en førende sportseventnation, og derfor er det vigtigt med faglige drøftelser med gode samarbejdspartnere, så det forhåbentligt ikke er sidste gang, at vi samler og inspirerer danskere gennem et VM i badminton på dansk grund, fortæller Sport Event Denmarks direktør, Lars Lundov.

Læs også: Legende træf: Tidligere danske VM-finalister samlet i Royal Arena

Der skal et stort arbejde til, før et verdensmesterskab kan lande på dansk grund. Netop det store arbejde, som sker bag kulisserne, er noget som Badminton Danmarks direktør, Kristan Pinderup Langbak, er imponeret over.

– Jeg er imponeret og bliver enormt stolt, når jeg går rundt i Royal Arena i de her dage. Rundt om hvert eneste hjørne møder jeg frivillige, som arbejder hårdt for at give den bedst mulige oplevelse til alle dem, som kommer for at se verdensklasse badminton i de her dage. Også forud for at VM gik i gang, er der lagt mange timer i opbygningen af den unikke ramme, som spillerne møder. Vi er virkelig vidne til en badmintonfest i denne uge, og det håber jeg også kan være afsættet til nye store events i Danmark i fremtiden, siger Kristian Pinderup Langbak.

Kunne du tænke dig at spille badminton? Så klik her og find en klub nær dig



Tags: , , , ,
Kategori: , ,