VM i verdensklasse: Læs vores digitale VM-magasin

af | sep 1, 2023

Nederst i artiklen kan du se en video af, hvordan Royal Arena blev gjort klar til at afholde VM i badminton.

 

Det er snart en uge siden, at VM sluttede, og derfor er det tid til at gøre status over den badmintonfest, som fandt sted i Royal Arena.

Derfor har vi lavet et digitalt magasin, som evaluerer lidt på oplevelserne derfra og ser frem mod et eventuelt nyt VM på dansk grund. For Badminton Danmark fylder 100 år i år 2030, og vi drømmer om at afholde VM på dansk jord til den tid. Det fortæller Badminton Danmarks formand, Kristian Pihl, meget mere om i magasinet.

Klik for at læse det digitale magasin her

Du kan også læse en artikel med Badminton Danmarks direktør, Kristian Langbak, og eventchef, Brian Bach Moesgaard, som blandt andet fortæller om spillernes spektakulære entré til banerne i Royal Arena. Vores frivilligansvarlige ved VM Philip Tu Duong fortæller i magasinet om, hvordan det er at holde styr på de flere hundrede frivillige personer, og så kan du også læse sportschef Jens Meiboms vurdering af de danske præstationer ved VM, hvor den sportslige målsætning blev overgået.

God fornøjelse med magasinet! Og vi ses forhåbentlig i uge 42 til DENMARK OPEN presented by VICTOR. Du kan købe billet her.

 

P.S. Herunder kan du se en video af, hvordan vi op til VM fik forvandlet en tom Royal Arena til en sand badmintonfest.