Badminton Danmark søger kombineret projektkoordinator og medlemsservicemedarbejder til administrationen.
Som koordinator for projekt Levedygtige Klubber medvirker du til at skabe endnu mere liv og aktivitet i badmintonlandskabet ved at bidrage til udvidelsen af eksisterende og etableringen af nye klubnetværk, hvor klubber kan inspirere og hjælpe hinanden. Hertil bidrager du som del af Badminton Danmarks event-team til kompetent og venlig service ved at besvare badmintonrelaterede henvendelser fra klubber, forældre m.v.
Klik her for at læse stillingsopslaget
Har du spørgsmål til stillingen eller behov for yderligere oplysninger kan du kontakte direktør Kristian Pinderup Langbak på kplb@badminton.dk.
Ansøgningsfrist er torsdag den 21. september kl. 12.00. Send din ansøgning og CV til job@badminton.dk mærket ”Ansøgning Levedygtige Klubber” i emnefeltet.
Vi gennemfører samtaler torsdag den 28. september i Idrættens Hus, Brøndby.
Vi håber, at du kan starte hos os 1. november 2023.
Tags: Administration, Job, Projektkoordinator, Stilling, Stillingsopslag
Kategori: Forside, Inspiration, Nyheder