Lars Møller, Badminton Danmark

Arranger en klubtur til VICTOR DENMARK OPEN og få rabat

October 4, 2023 08:30 Skrevet af

Der er grupperabat at hente, hvis I minimum tager 15 personer af sted til VICTOR DENMARK OPEN.

 

Tag dine spillere i klubben med på tur til Odense i efterårsferien og se verdens bedste badmintonspillere dyste mod hinanden ved VICTOR DENMARK OPEN 2023. Måske I fra tilskuerpladserne oplever endnu en dansker øverst på sejrsskamlen.

Hvis I er flere end 15 personer, som tager af sted til VICTOR DENMARK OPEN, så er der grupperabat for jer at hente. Henvend jer på ticket@badminton.dk og hør mere om, hvor meget der er at spare.

Vi håber, I er klar til at give den gas fra tilskuerpladserne i uge 42!

Køb billet til VICTOR DENMARK OPEN her

Fakta

Siden 1936 har turneringen i Danmark været en del af den internationale badmintonscene, hvilket gør det til verdens næstældste badmintonturnering.

Turneringen har været afholdt i 11 forskellige danske byer. Fra 1936 -1989 blev turneringen spillet i København, hvor den sidenhen har været spillet i Aalborg, Middelfart, Farum, Solrød, Højbjerg, Vejle og Aarhus, før den røg til Odense i 2007.

Efter 13 succesfulde år i Odense Idrætshal flyttede verdens anden ældste turnering i 2022 ind under det større og mere fleksible tag i Jyske Bank Arena.

Danmark er med 141 titler den nation med flest titler ved turneringen efterfulgt af Kina med 67.

Ved VICTOR DENMARK OPEN 2023 kan du se frem til meget mere end verdensklassebadminton og de største stjerner. I Jyske Bank Arena i Odense vil der nemlig også være autografskrivning, Kids Zone, konkurrencer og meget mere, som giver hele familien en god oplevelse.

Læs mere om VICTOR DENMARK OPEN 2023 her

Turneringens seneste danske vindere tæller: Tine Baun, Jan Ø. Jørgensen, Mathias Boe & Carsten Mogensen, Joachim Fischer & Christinna Pedersen, Anders Antonsen og Viktor Axelsen. Måske husker du Axelsens tre sæts-sejr i 2021 imod japanske Kento Momota?

Besøg venligst eventhjemmesiden www.denmarkopen.dk for mere information.

I samarbejde med VICTOR (titelsponsor), HSBC (World Tour), Badminton World Federation, Odense Kommune, Destination Fyn, Visit Odense, Odense Sport & Event, Smag & Smil og TV 2 SPORT, glæder vi os til at byde jer alle velkommen til VICTOR DENMARK OPEN 2023 part of BWF World Tour fra den 17.- 22. oktober i Jyske Bank Arena.



Tags: , , , ,
Kategori: , , ,