VICTOR DM magasin 2024
Allan Høgholm

VICTOR DM 2024-magasinet er på gaden nu

January 31, 2024 07:00 Skrevet af

Nu kan du læse det nye VICTOR DM-magasin, der rummer indblik i de fem kategorier, hvordan det var for Mia Blichfeldt at være den yngste DM-vinder nogensinde, herredoublen Rasmus Kjær og Frederik Søgaards gennembrudsår og mange flere badmintonhistorier. 
VICTOR DM 2024 bliver afholdt fra d. 07-10 februar i Sønderborg, og du kan læse alt om elitens såvel som de unge talenters forventninger til dette års mesterskab i det splinternye VICTOR DM-magasin.
Læs VICTOR DM-magasinet 2024 her
Ved VICTOR DM kan du se frem til at opleve den danske elite bide skeer med de unge talenter, der alle kæmper titlen som danmarksmestre. For nogle kan titlen blive en førstegangsoplevelse og for andre er det efterhånden en vant sag at stå med trofæet i hånden. En ting er sikkert, alt kan ske i Sønderborg.
Køb dine billetter til VICTOR DM 2024 her
Det er første gang, at Sydjysk Sparekasse Skansen åbner dørene op til et VICTOR DM. Sønderborgs Borgmester Erik Lauritzen ser frem til at byde de mange glade badmintonfans velkommen til den sønderjyske perle og ikke mindst at få indviet det netop udvidet sportsanlæg, hvor VICTOR DM bliver det første store arrangement, der skal afholdes i de flotte faciliteter.


Tags: ,
Kategori: , ,