Indonesia Masters 2024 - Line Kjærsfeldt
Badmintonphoto

Sygdom tvinger Line Kjærsfeldt til VICTOR DM-afbud

February 7, 2024 10:41 Skrevet af

Line Kjærsfeldt melder desværre afbud til VICTOR DM 2024 grundet en luftvejsinfektion, som også er gået i øjnene, hvilket skaber komplikationer.

 

Køb billet til VICTOR DM 2024

Den tidligere danmarksmester Line Kjærsfeldt er desværre nødsaget til at melde afbud til denne uges danmarksmesterskab, da hun er syg med en luftvejsinfektion. Sygdommen er også gået i Kjærsfeldts øjne, hvilket giver hende kløe og besvær.

Afbuddet fra Kjærsfeldt betyder, at Amalie Schulz Terp-Nielsen får en 3/4-seedning, og at Rikke Madsen kommer ind i programmet og møder Mie Andersson.

Klik her og få overblik over hele lodtrækningen

Line Kjærsfeldt har vundet danmarksmesterskabet tre gange, i 2015, 2016 og 2019.

VICTOR DM afholdes i Sønderborg den 7.-10. februar.

Billetter kan købes på ticketmaster.dk eller i døren i Sydjysk Sparekasse Skansen, Aabenraavej 25, 6400, Sønderborg.

Har du ikke mulighed for selv at overvære kampene i hallen, kan du følge med hjemmefra.

Turneringens første to dage livestreames på nemlig på matchi.tv.

Desuden vil Badminton Danmark dække mesterskaberne på vores sociale medieplatforme: FacebookInstagramTikTokYoutubeX og selvfølgelig her på badminton.dk.

Her kan du se frem til spændende interviews og komme helt tæt på spillerne gennem stories, artikler om de forestående vindere og meget mere.

TV

TV 2 Sport og TV 2 Play sender live fra semifinaler og finaler, fredag og lørdag, den 9. og 10. februar.

Livestream

Badminton Danmark livestreamer alle fire baner fra de indledende kampe og kvartfinalerne, onsdag og torsdag, den 7. og 8. februar, på matchi.tv

Program

Onsdag den 7. februar, kl. 10.00-22.00

Torsdag den 8. februar, kl. 17.00-22.00

Fredag den 9. februar, kl. 17.00-22.00

Lørdag den 10. februar, kl. 12.00-17.00

Sidste års vindere af VICTOR DM var:

  • Herresingle: Hans-Kristian Solberg Vittinghus
  • Damesingle: Line Christophersen
  • Herredouble: Frederik Søgaard/Rasmus Kjær
  • Damedouble: Maiken Fruergaard/Sara Thygesen
  • Mixeddouble: Mathias Christiansen/Sara Thygesen


Tags: , , , , ,
Kategori: , , , ,