Endnu en badmintondommer i Badminton Danmark er steget i graderne og kan nu kalde sig selv for Kredsdommer. Stort tillykke til Magnus Haahr.
Magnus Haahr (Kreds Sjælland), der har haft titlen Dommer, har i weekenden bestået sin kredsdommereksamen og går fra kun at kunne dømme ungdomsturneringer til nu også at kunne dømme indledende kampe til VICTOR DM og ligakampe.
Eksamen blev gennemført til U15-mesterskabsturneringen i Slangerup.
Læs også: Tre nyudnævnte internationale forbundsdommere
Den nye kredsdommer bestod sin eksamen efter lang ventetid, da den første skriftlige del af eksamen allerede blev bestået før COVID-19, men grundet pandemien og andet sygdom lykkedes det endelige at gennemføre og bestå eksamens anden praktiske del.
Klik her for at læse mere om, hvordan du kan blive dommer
I alt består dommeruddannelsen af 8 forskellige niveauer, der hver især giver mulighed for at dømme en bestemt række af turneringer og kampe både nationalt og internationalt.
Magnus Haahr har i skrivende stund bestået niveau nummer 2. Stort tillykke til den nye Kredsdommer.