Vendsyssel
Allan Høgholm

Vigtige point venter tirsdag aften i andensidste runde af Badmintonligaen

February 20, 2024 12:54 Skrevet af

Tirsdag aften venter andensidste runde af Badmintonligaen, og når man kigger ned af tabellen, så bliver det en aften, hvor mange tophold skal i kamp mod bundhold. 

 

Selvom flere af topholdene i aften møder bundhold, så er der ingen, der kan hvile på laurbærrene, da flere af ligaholdene ligger lige op og ned af hinanden på pointrækken.

For Solrød Strand, RSL ODENSE OBK og Hvidovre er der kun et enkelt point, der askiller de tre hold fra hinanden, og derfor skal der kæmpes om hvert et sæt. Sværest bliver det for Solrød Strand, der i aften møder sidste års vindere af Badmintonligaen Vendsyssel.

Se stillingen her

På Sjælland skal der i aften spilles tre kampe, når Hvidovre møder Gentofte, Team Skælskør-Slagelse møder de østjyske Højbjerg/Via Biler og Skovshoved møder deres Nordsjællandske naboby Værløse.

Højbjerg/Via Biler ligger i skrivende stund nummer 1 med hele 65 point på pointrækken, og holdet har tabt meget få individuelle kampe i denne sæson af Badmintonligaen. De møder dog de rutinerede Team Skælskør-Slagelse, der i år blandt andet har fået landsholdsspilleren Mia Blichfeldt på deres hold. Der er derfor lagt op til en spændende ligakamp, når flere af landsholdsspillerne skal bide skeer med hinanden.

Hvidovre og Gentofte står også overfor et spændene opgør mod hinanden. De to hold ligger et godt stykke fra hinanden på pointtavlen, men det kan godt nå at vende, da begge hold stiller op med erfarende og dygtige klubspillere og et par enkelte landsholdsspillere.

Læs også: Magnus Haahr er ny kredsdommer

I Jylland bliver de to sidste ligakampe afholdt, hvor Aarhus AB møder RSL ODENSE OBK og Solrød Strand får lov til at tage den lange køretur til Vendsyssels hjemmebane.

Vendsyssel er klare favoritter til aftenens opgør mod Solrød Strand, da de ligger 3ér på pointtavlen og Solrød Strand i skrivende stund er placeret som nummer 7. Alt kan dog ske, da Solrød Strand gav pointtavlens nummer 2 Skovshoved kamp til stregen i deres sidste opgør.

Igen er der klarer favoritter i opgøret mellem Aarhus AB og RSL ODENSE OBK, da Aarhus AB lige nu har taget sidste pladsen i pointrækken og RSL ODENSE OBK har lagt sig solidt i midten af det hele på en 5. plads.

I aften bliver kampene Hvidovre – Gentofte og Skovshoved – Værløse kampene streamet på matchi.tv, og du kan følge med hjemme fra stuen via linket her.

Stream Hvidovre – Gentofte og Skovshoved – Værløse kampene her

 

Aftenens kampe bliver spillet 18:30

Århus Badmintonhal: Aarhus AB – RSL ODENSE OBK

HBC-Hallen 2-5: Hvidovre – Gentofte

Arena Nord: Vendsyssel – Solrød Strand

Skælskør Badmintoncenter: Team Skælskør-Slagelse – Højbjerg/Via Biler

Krøyersvej: Skovshoved – Værløse



Tags: , , , , , , , , ,
Kategori: , ,