Michael Rasmussen

Se vinderne fra Grand Prix Circuits-finalestævne

April 29, 2024 11:20 Skrevet af

2023/2024 Grand Prix sæsonen fik sin afslutning i Svendborg, hvor 100.000 kr. er blevet fordelt blandt vinderne.

 

Fire Eliterække Grand Prix Circuit-turneringer og to Mesterrække Grand Prix Circuit-turneringer er blevet afholdt igennem sæsonen. Som afslutning på Grand Prix Circuit-sæsonen blev finalestævnet afholdt i weekenden i Svendborg.

Køb billetter til VICTOR Ligafinalen 2024 her

Turneringen bar præg af favoritsejre i damedouble og damesingle, hvor førsteseedede Amalie Cecilie Kudsk/Signe Schulz Terp-Nielsen og Benedicte Sillassen sikrede sig den samlede sejr i Svendborg.

Signe Schulz Terp-Nielsen, som til dagligt tørner ud for Værløse, havde en særdeles vellykket tur til Svendborg. Udover sejren i damedouble, vandt hun også i mixeddouble med den netop nykårede UDM-vinder Calvin Lundsgaard Kvolbæk.

Læs også: Så er det nu: Billetsalget til VICTOR DENMARK OPEN 2024 er i gang

Her var parret useedede, hvor modstanden var andenseedede Mads Gadegaard/Sofie Røjkjær. Sidstnævnte opnåede en andenplads ved finalestævnet i sidste sæson, hvor de måtte se sig besejret af de daværende vindere Mads Vestergaard/Christine Busch.

Men efter en tæt affære i tre sæt kunne det useedede par stå for en lille overraskelse og kalde sig vinder af finalestævnet i Svendborg.

Endnu en nykåret UDM-vinder, William Bøgebjerg, gik hele vejen i herresingle uden at afgive et enkelt sæt i turneringen. Andenseedede og den mere efarne Rasmus Messerschmidt måtte derfor se sig besjret i to sæt.

Herredoublekategorien måtte desværre se nogle afbud i turneringen. Det gav dog plads til andre spillere, hvor 3./4. seedede Mads Gadegaard/Oliver Geisler tog muligheden ved at vinde over useedede Kristoffer Kolding/Tobias Stegman Rønbøg i finalen.

Klik her for at se alle resultaterne fra finalestævnet i Svendborg her

Her er vinderne i de fem kategorier: 

HS: William Bøgebjerg (2.) – Rasmus Messerschmidt (1.): 21-13, 21-17

DS: Benedicte Sillassen (1.) – Lærke Thomsen (PFR.): 21-7, 21-8

HD: Mads Gadegaard/Oliver Geisler (3/4.) – Kristoffer Kolding/Tobias Stegman Rønbøg: 21-17, 21-18

DD: Amalie Cecilie Kudsk/Signe Schulz Terp-Nielsen (1.) – Emilia Nesic/Lærke Tolstrup Hvid (2.): 21-8, 21-10

MD: Calvin Lundsgaard Kvolbæk/Signe Schulz Terp-Nielsen – Mads Gadegaard/Sofie Røjkjær (2.): 21-18, 17-21, 21-15.

Stort tillykke til alle vindere og tak til Svendborg og sæsonens øvrige arrangører for velafholdte turneringer.



Tags: , , , ,
Kategori: , , ,