Mia Blichfeldt med en solid åbning på sin OL-kampagne

af | jul 30, 2024

Badmintonphoto

Badmintonphoto

Mia Blichfeldt tog en stærk sejr i tre sæt i sin første gruppespilskamp ved årets lege i Paris, mens Thygesen/Fruergaard cementerede, at de er gruppespillets mest formstærke par.

Mia Blichfeldt havde forinden eftermiddagens kamp ikke været i aktion endnu ved årets OL i Paris. I gruppespillets første kamp mødte Blichfeldt tyske Yvonne Li, en modstander Mia Blichfeldt har mødt ni gange før og slået syv af de ni.

Vil du se de danske spillere og resten af verdensstjernerne i aktion? Køb billetter til VICTOR Denmark Open 2024 her

Mia Blichfeldt lagde flot ud i et velspillet første sæt, hvor der var dansk fortegn på det meste, og den danske damesingle lukkede første sæt med cifrene 21-14. I andet sæt mødte Blichfeldt større tysk modstand, og marginalerne var ikke med danskeren. Yvonne Li tvang kampen ud i tre sæt med cifrene 14-21. I tredje sæt stod der alene Blichfeldt på tingene, og hun kunne lukke kampen i overbevisende stil 21-12. 

I sidste gruppespilskamp venter gruppens store favorit i andenseedede forsvarende olympiske mester Chen Yu Fei fra Kina. En modstander Mia Blichfeldt ligeledes har mødt ni gange før, men som hun kun en enkelt gang har formået at slå. 

– Jeg har det rigtig godt, jeg føler det er en drømmestart for mig. Jeg er meget tilfreds med min præstation, selvom jeg ikke spillede op til mit bedste i andet sæt. Jeg holdte mig til min “gameplan”, og tilpassede mig omstændighederne i hallen, sagde en glad Mia Blichfeldt efter kampen. 

Vil du spille badminton? Så klik her og find en klub nær dig

Den anden danske kamp havde turneringens helt store sensation i hovedrollerne. Sara Thygesen/Maiken Fruergaard kunne allerede forinden dagens kamp kalde sig gruppevindere og kvartfinalister, men det hindrede dem ikke i at levere nok en flot indsats på gulvet i Paris. 

Modstanderen i sidste gruppekamp var hjemmebane favoritterne Margot Lambert/Anne Tran, et par den danske double har mødt fire gange før, hvoraf de to par har delt opgørene ligeligt imellem sig, heraf tre opgør alene i denne sæson, hvoraf franskmændene har taget de tre af disse. 

Læs også: Sara Thygesen/Maiken Fruergaard er kvartfinaleklar på en stor dansk dag i Paris

Første sæt bølgede i perioder frem og tilbage med godt spil fra begge sider, dog havde det franske hjemmebanepublikum i starten af sættet mere at juble over end det veloplagte danske, Lambert/Tran leverede på højt niveau til trods for, at det dygtige franske par ikke havde chancer for at avancere fra gruppen. Thygesen/Fruergaard kæmpede sig på fornemmeste vis tilbage i sættet og vendte 10-15 til 20-15, inden de lukkede et smukt dansk sæt: 21-16. Thygesen/Fruergaard greb andet sæt, hvor de slap i første, og det flotte gruppespil blev afrundet med en sejr i to sæt med cifrene: 21-12.

Lodtrækningen til damedouble-turneringens kvartfinaler finder sted i aften. Så snart Thygesen/Fruergaards modstander er fundet, smider vi det op på vores Instagram-profil, så hop derind og hold øjne og ører åbne. 

Klik her for at komme ind på Badminton Danmarks Instagram