Her er vinderne fra sæsonens første Elite Grand Prix

af | sep 2, 2024

Useedede Natasja Anthonisen og Simona Pilgaard overraskede i damedoublekategorien, da de slog de førsteseedede Amalie Kudsk og Signe Schulz i finalen.

Vil du se de danske spillere og resten af verdensstjernerne i aktion? Køb billetter til VICTOR Denmark Open 2024 her

Traditionen tro lagde Højbjerg i weekenden baner til sæsonens første Elite Grand Prix-stævne, som blev afholdt fredag til søndag.

I fire af kategorierne var det seedede spillere, som kunne juble over finalesejren. Men i damedouble leverede Natasja Anthonisen og Simona Pilgaard en overraskelse.

Klik her for at se alle resultaterne fra Højbjerg Elite Grand Prix

Her er vinderne i de fem kategorier: 

HS: William Bøgebjerg (3./4.) – Ditlev Jæger Holm (3./4.): 21-19, 21-16

DS: Anna Siess Ryberg (3./4.) – Frederikke Østergaard: 16-21, 21-19, 21-9

HD: Sebastian Bugtrup/Zach Russ (1.) – Calvin Lundsgaard Kvolbæk/Jeppe Søby Hansen (2.): 21-18, 21-12

DD: Natasja P. Anthonisen/Simona Pilgaard – Amalie Cecilie Kudsk/Signe Schulz Terp-Nielsen (1.): 23-21, 21-15

MD: Rasmus Espersen/Amalie Cecilie Kudsk (1.) – Mads Gadegaard/Sofie Røjkjær (3./4.): 21-10, 21-9

I denne sæson er der blevet skåret i antallet af Elite Grand Prix-turneringer fra fem til tre. De tre Grand Prix kommer til at blive spillet i Højbjerg, Skovshoved og Lillerød. Det betyder, at turneringen i januar og EGP-finalestævnet ikke vil blive afholdt fremadrettet.

Her kan du læse mere om baggrunden for ændringerne i antallet af Elite Grand Prix til denne sæson

Der vil stadig være et krav om to spillede Grand Prix Circuit-turneringer for deltagelse i senior VICTOR DM (for spillere der ikke er optaget på det Nationale Elite Træningscenter) og én turnering for relevante NETC-spillere, såfremt den enkelte spiller også deltager i Denmark Challenge.