Intense dueller og flotte præsentationer under semifinalerne ved Hylo Open 2024

af | nov 2, 2024

Søgaard, Kjær, Hylo Open

Badminton photo

Dagens semifinaler bød på lidt af hvert fra de danske spillere. Der var spændende kampe og flotte dueller, hvor flere danske finalepladser blev sikret.

– En lidt blandet dag, hvor at vi egenligt starter godt med at vinde den første kamp, hvor vi faktisk ikke er favoritter, så det er rigtig flot, udtaler landstræner Jesper Hovgaard om dagens danske kampe og fortsætter: Dagen blev dog lidt blandet. Mange gode præsentationer, men også kampe, hvor vi godt kunne have fået en sejr mere eller to.

Få overblik over alle dagens resultater her

Toft/Magelund [3] – Gicquel/Delrue [1]: 22-20, 13-21, 21-19

Dagens første kamp og sejr gik i dag til Jesper Toft og Amalie Magelund. På trods af at den danske mixeddouble kommer et stykke bagud fra start, tog de første sæt. Efter dog at tabe andet sæt til den franske mixeddouble, var der lagt op til et tåkrummende tredje sæt. Det endte heldigvis med en dansk sejr på 22-30, 13-21, 21-19.

Rasmus Gemke [5] – Toma Junior Popov [3]: 8-17

Rasmus Gemke måtte desværre trække sig i semifinalens første sæt grundet en forstrækning i ballen, han pådrog sig i gårsdagens kvartfinale.

Line Christophersen [5] – Mia Blichfeldt [7]: 21-23, 18-21

Line Christophersen lagde stærkt ud i første sæt, hvor hun gik til ophold med pointene 11-5. Blichfeldt kæmpede sig dog stærkt tilbage og tog dagens kamp i to sæt på 23-21 og 21-18.

Julie Dawall Jakobsen [8] – Malvika Bansod [6]: 21-23, 18-21

Med en stærk føring op til ophold i første sæt lagde Dawall godt fra start, men herefter gav inderen kamp til stregen og lukkede med pointene 23-21. Andet sæt ender desværre hellere ikke godt for danskeren, der på trods af at hun kæmper sig tilbage fra 6-14, må se sig slået med pointene 18-21.

Anthonisen/Fruergaard [6] – Sung/Yu [1]: 21-12, 11-21, 14-21

Semifinalerne blev desværre endestation for den nyeste danske damedouble konstellation. Anthonisen og Fruergaard spillede ellers et flot første sæt, de vandt 21-12, men måtte herefter desværre se sig slået i tre sæt på 21-12, 11-21, 14-12 af de førsteseedede Sung og Yu.

– En rigtig god turnering. Det har været pil op fra kamp til kamp, hvor det jeg har set er en stor glæde ved at spille sammen for de to og en god gejst inde på banen, hvor de også har været gode til at supplere hinanden, udtaler Hovgaard om den nye damesingle konstellation.

Lundgaard/Vestergaard [5] – Lane/Vendy [1]: 21-23, 20-22

Dagens første herredouble var vanvittig spændende og karakteriseret med nogle lange og vildt intense dueller. Lundgaard og Vestergaard var velspillende og gav storfavoritterne fra England kamp til stregen. Desværre endte kampen dog 23-21, 22-20 til Lane og Vendy.

Kjær/Søgaard [2] – Popov/Popov [6]: 21-14, 21-9

I dagens sidste kamp var der ikke så meget at rafle om. Kjær og Søgaard havde en solid føring igennem nærmest begge sæt og går fra semifinalen med en sejr på 21-14, 21-9 over de franske Popov brødre.

Få overblikket over morgendagens finaler her

I finalerne er der dansk deltagelse i tre af kategorierne.

Først spiller Toft og Magelund [3] mod Dunn og Macpherson [7] i mixeddouble.

Dernæst spiller Mia Blichfeldt [7] mod Malvika Bansod [6] i damesingle.

Tilsidst spiller Kjær og Søgaard [2] mod Lane og Vendy [1] i herredouble.

Kampene i morgen ser landstræner Jesper Hovgaard som overordnet værende ret åbne. Han ser frem til, at spillerne forhåbentlig holder fast i momentum, men som han selv siger, så kan alt ske.

Finalerne begynder kl 14:00 og kan ses på TV 2 Play.

Ønsker du at begynde til badminton? Så klik her og find en klub nær dig