Åbningskampen ved UEM forløb uden problemer for de danske spillere, som fik noget værdifuld tid og erfaring i hallen.
Køb billet til EM 2025 i Horsens her
Danmark fik en fin start på ungdomseuropamesterskabet, som i år afholdes på den spanske ø Ibiza.
I den første gruppekamp i holdturneringen vandt Danmark uden problemer mod Cypern.
Danmark – Cypern: 5-0
- Philip Kryger Boe – Nikolas Kokosis: 21-17, 21-13
- Caroline Mouritsen – Sofia Ioannau: 21-8, 21-13
- Robert Nebel/Otto Reiler – Giannopoulos/Tambourlas: 21-13, 21-13
- Amanda Aarebro Petersen/Maria Højlund Tommerup – Architektonidou/Zanou: 21-7, 21-3
- Robert Nebel/Anna-Sofie Nielsen – Tambourlas/Charalambous: 21-13, 21-11
Få overblikket over gruppekampene ved UEM
Danmark var udråbt til store favoritter til opgøret, så derfor var det knap så meget scoren men mere den enkelte spillers udvikling, der var temaet i den danske lejr, inden de fem kampe blev sat i gang. Det fortæller Danmarks U19-landstræner Kasper Dinesen.
– Vi er tilfredse med resultatet, men vi har haft meget fokus på ikke at overgøre en kamp mod Cypern. Spillerne skulle have fokus på deres eget spil og tage dét med ind til kampene, som de arbejder på hernede. Det handlede om at få sit eget spilkoncept til at fungere. I første omgang at gøre det simpelt derinde og få en god ro. Herfra skal spillerne prøve at få lagt ekstra lag på og justere løbende, så vi bliver skærpet mod mere konkurrencedygtige hold. Cypern kom med alt, de havde, og var modstandsdygtige, og vi fik god træning ud af det, som vi kan bruge fremover.
Læs også optakten til UEM: Jeg har en forventning om, at vi er med blandt de bedste
Forberedelserne til opgøret mod Cypern var ellers ikke de bedste for Danmark. Træningsmulighederne var begrænsede, så både singlerne og doublerne havde hver især kun haft 45 minutters træning i Main Hall. Derfor så den danske trup også holdkampen mod Cypern som en ekstra mulighed for at få noget træning i Main Hall og stifte bekendtskab med turneringsboldene, med- og modvind og generelt få en fornemmelse af de forhold, de skal spille under den næste uge.
– Træningsmulighederne er ikke de bedste, så vi arbejder med at gøre de ting, vi kan udenfor banen, for at bevare fokus og blive i zonen. Der venter hårdere modstand fysisk og specielt mentalt senere på ugen, som vi prøver at stille mere og mere skarpt ind på. I første omgang handler det om kampen på torsdag, hvor opgaven bliver en anden størrelse, understreger Dinesen.
Næste gruppekamp for Danmark er torsdag mod Slovenien. Den kamp spilles klokken 13.30.
Danmark er forsvarende mester i holdturneringen ved UEM.
Stream alle kampene fra UEM via Badminton Europe
I forhold til den oprindelige trup har Marie Viscovich været nødt til at melde afbud på grund af en overbelastningsskade. I stedet er Jasmin Willis Rasmussen indkaldt som erstatning, og hun støder til den danske trup senere på ugen.
Se hele Danmarks trup:
Philip Kryger Boe, Odense
Jesper Østergaard Christensen, Højbjerg
Robert Nebel, Værløse
Simon Rasmussen, Gentofte
Otto Reiler, Gentofte
Salomon Adam Thomasen, Højbjerg
Caroline Mourtisen, Odense
Anna-Sofie Nielsen, Lillerød
Amanda Aarrebo Petersen, Odense
Maria Højlund Tommerup, Solrød
Kajsa Van Dalm, Aalborg Triton
Jasmin Willis Rasmussen, Højbjerg