Nu kan du og din klub registrere jeres medlemsdata i Badminton Danmarks medlemssystem.
Det er nu blevet tid til, at I skal overføre medlemsdata for første gang.
Registreringen er åbent fra den 6.-26. januar.
Klik her for at tilgå Badminton Danmarks medlemssystem
Med medlemsdataen vil Badminton Danmark:
· Styrke markedsføringen af badminton gennem målrettede aktivitetstilbud, der når ud til både nye og eksisterende medlemmer til gavn for klubben.
· Give klubber og medlemmer adgang til relevante nyheder omkring badminton, både nationalt og lokalt.
· Opbygge en mere levende og opdateret medlemsdatabase, der hjælper Badminton Danmark med at fastholde og tiltrække medlemmer samt identificere trends, der kan understøtte og hjælpe klubber.
På Badminton Danmarks repræsentantskabsmøde den 1. juni 2024 blev det besluttet at oprette et fælles medlemssystem, hvor klubberne kvartalsvist indsender sine medlemsdata på en nem måde uanset, hvilket system de ellers bruger, om det så er Zakobo, Holdsport, Klubmodul, osv.
Det er skrevet ind i Reglement for Medlemskab af Badminton Danmark.
Klubberne skal registrere sin data tre gange pr. kalenderår. I januar, april og oktober.