Årets første Badminton-magasin er nu på gaden!

Så er det nye Badminton Magasin på gaden – denne gang med særlig fokus på VICTOR DM 2026, der starter på onsdag i Sydjysk Sparekasse Skansen i Sønderborg.
I magasinet kan du blandt andre møde dronningen af DM, Line Christophersen, der svarer på en række lidt anderledes spørgsmål. Du kan høre historien bag et af DM-historiens mere dramatiske billeder. Du kan komme med, når nogle af landets bedste damesinglespillere holder fugleedderkopper og springer fra vippen i svømmehallen med bind for øjnene. Og derudover får du selvfølgelig en masse andet godt læsestof om stort og småt fra badminton-verdenen.
God læselyst!
Vil du gerne opleve VICTOR DM 2026 i Sønderborg på nærmeste hold? Så husk, at der stadig er billetter at få. Du finder dem lige her: VICTOR DM billetter | Officielt Ticketmaster billetsalg
Er du mere til international badminton, og vil du gerne helt tæt på de store verdensstjerner? Så meld dig som frivillig til årets helt store badminton-begivenhed, Thomas & Uber Cup 2026 i Horsens fra den 24. april til den 3. maj. Interesseret i en oplevelse for livet? Så klik her: TUC 2026 (DK) | Event
Der er også stadig billetter til Thomas & Uber Cup 2026. Dem finder du lige her: BWF Thomas & Uber Cup 2026 billetter | Officielt Ticketmaster billetsalg
Vi ses (forhåbentlig) i Sønderborg eller Horsens!
Du finder en online-version af magasinet lige her: Issuu Reader
