Foto: BadmintonPhoto
Fra den kommende sæson (2026/2027) vil der ske en række ændringer i turneringsformatet for U13M, U15E, U17E og U19E.
Ændringerne kommer til at betyde, at spillere, der stiller op i alle tre kategorier, single, double og mixed double, som minimum vil få seks programsatte kampe i den pågældende turnering.
Formålet med de nye ændringer er, at spillerne får flere kampe, når de er tilmeldt turneringer. I løbet af sæsonen vil spillerne desuden opleve, at der spilles efter forskellige formater i løbet af en sæson, og man vil derfor opleve større variation i turneringsformerne.
Ved tilmelding skal man derfor være opmærksom på, hvilken turneringsform, der er gældende for den turnering, man tilmelder sig, og om spilleren skal spille både lørdag og søndag i turneringen.
Turneringsformen for den pågældende turnering vil altid fremgå af invitationen.
De nye ændringer skyldes et behov for udvikling i tuneringsformerne, som kun er blevet større efter, at man fra den kommende sæson skal spille bedst af tre sæt til 15, hvorfor flere kampe per spiller synes mere relevant.
I de øvrige rækker opfordres turneringsarrangørerne også til at give deltagerne så mange kampe, som deltagerantallet og tidsrammerne for turneringerne giver mulighed for. Også her bør tilmelding i tre kategorier automatisk udløse seks kampe til spilleren. Dette er dog ikke et krav, som i den øverste række i de fire aldersgrupper.
Med ændringerne håber vi på, at spillerne får endnu bedre turneringsoplevelser og får endnu større udbytte turneringerne end tidligere.

