TAK FOR I ÅR – VICTOR DENMARK OPEN 2026 SKREV HISTORIE

af | okt 18, 2026

Badmintonphoto

Badmintonphoto

Fem nye mestre er kåret, verdensstjernerne har leveret badminton fra allerøverste hylde, og publikum i SJF Bank Arena har endnu en gang skabt en fantastisk kulisse. VICTOR DENMARK OPEN 2026 er nået til vejs ende efter seks forrygende dage i Odense.

Selvom Anders Antonsen måtte se sig slået af franske Alex Lanier i søndagens herresinglefinale, kan vi se tilbage på en fantastisk dansk indsats. Med et veloplagt hjemmepublikum i ryggen har de danske spillere leveret badminton på højeste niveau side om side med verdenseliten.

Finaledagen blev en værdig afslutning på årets turnering. Fem nye mestre blev kåret efter fem finaler fyldt med intense dueller, imponerende præstationer og badminton fra øverste hylde.

Og én af dagens vindere skrev sig for alvor ind i historiebøgerne.

Sydkoreanske An Se Young sikrede sig endnu en titel og blev dermed den mest vindende damesinglespiller i sportens historie. En bemærkelsesværdig bedrift af verdensstjernen, der blot er 24 år gammel.

Se alle resultater fra VICTOR DENMARK OPEN 2026

Vinderne af VICTOR DENMARK OPEN 2026

  • Mixeddouble: Jiang Zhen Bang/Wei Ya Xin (Kina)
  • Damedouble: Pearly Tan/Thinaah Muralitharan (Malaysia)
  • Damesingle: An Se Young (Sydkorea)
  • Herredouble: Fajar Alfian/Muhammad Shohibul Fikri (Indonesien)
  • Herresingle: Alex Lanier (Frankrig)

Tak for endnu en fantastisk badmintonfest

Verdensstjernerne skuffer sjældent i SJF Bank Arena. Det gør publikum bestemt heller ikke.

Fra turneringens første serv til finaledagens sidste vinderslag har I skabt en stemning, der gør VICTOR DENMARK OPEN til noget helt særligt. Jeres opbakning til både de danske spillere og deres internationale kolleger har været med til at løfte seks fantastiske badmintondage.

En stor tak skal også lyde til alle de frivillige, samarbejdspartnere og øvrige kræfter, der har gjort turneringen mulig.

Med det sætter vi punktum for VICTOR DENMARK OPEN 2026.

Tak for i år, Odense. Tak for i år, badmintonfans. Vi glæder os allerede til næste gang!