Grand Prix Circuit

Grand Prix Circuit er Badminton Danmarks seniormesterrækketurnering, som for første gang nogensinde blev afviklet i 2019/2020-sæsonen. 

 

Grand Prix Circuit er for danske sub-elite seniorspillere samt talentfulde U17- og U19-spillere. Det består af seks turneringer (fire eliterække og to mesterrække) samt en finaleevent. I hver kategori er der 16 deltagere, hvoraf 2-4 singler/doubler vil kunne modtage et wildcard.

Grand Prix Circuit bliver spillet med dommere og linjedommere og har en præmiesum mellem 30.000-50.000 kr. til de almindelige Grand Prix Circuit-turneringer, mens finalestævnet har en minimumpræmiesum på 100.000 kr.

 

Fordelingen af turneringerne:

2.-4. september 2022: Højbjerg (EGP)
30. september – 2. oktober 2022: Skovshoved (EGP)
14.-16. oktober 2022: Hillerød (MGP)
2.-4. december 2022: Lillerød (EGP)
6.-8. januar 2023: abc Aalborg (EGP)
17.-19. februar 2023: Viby J (MGP)
17.-19. marts 2023: Finalestævne: Svendborg

Rangliste for sæsonen 2022-2023, klik her