Indoneserne Oktavianti/Jordan overraskede alt og alle, da de efter en lang og dramatisk kamp kunne lade sig hylde som vindere af DANISA DENMARK OPEN 2019 presented by VICTOR. Det var første gang, at det lykkedes indoneserne at slå de anden seedede kinesere.
Den indonesiske mixeddouble kunne efter en 59 minutters højdramatisk kamp kaste sig i gulvet, og lade sig hylde af de mange medrejste fans fra Indonesien. De anden seedede kinesiske forhåndsfavoritter blev besejret i tre tætte sæt, hvor publikum blev forkælet med en lang række spektakulære dueller. Det er første gang, at Oktavianti/Jordan kan kalde sig vindere af DANISA DENMARK OPEN 2019 presented by VICTOR.
-Vi er rigtig tilfredse med at have vundet turneringen. Det er vores første titel sammen. Vi har i år tabt tre finaler til vores modstandere i år, sagde et tilfredst indonesisk par efter kampen.
Læs også om damesinglefinalen her
Oktavianti/Jordan fik en svær start på kampen, hvor de kinesiske superstjerner hurtigt satte sig på kampen, hvor de tidligt tog føringen. Indonesere kæmpede dog bravt, og sled sig gang på gang tilbage i kampen. Særligt Jordan leverede en række fantastiske og kreative angrebsslag, som brød igennem den normalt stærke kinesiske mur. Indoneserne vandt sættet 21-18.
Kampens sidste to sæt endte også højdramatisk med tætte cifre. Ligesom i første sæt måtte indoneserne kæmpe og slide, med alt hvad de havde lært. Det samme gjorde det kinesiske par, der flere gange måtte kaste sig heroisk efter Jordans angrebslag. Det er første gang, at Indoneserne får skovlen under den kinesiske mixeddouble, der tidligere har mødt hinanden seks gange.
-Det er ikke en nem kamp. Vi bliver nødt til at bruge ekstra energi for at slå dem, samtidig med at vi havde vi en god kommunikation og et godt teamwork på banen i dag
Følg de sidste kampe på tournamentsoftware
Efter kampen blev Oktavianti/Jordan hyldet af de mange fans, der havde fundet deres vej til søndagens finaler ved DANISA DENMARK OPEN 2019 presented by VICTOR. Titlen var parrets første sammen.
– Vi er meget glade og overraskede over den store støtte vi modtag fra de danske fans og selvfølgelig også de indonesiske fans. Det gav os stor motivation til kampen i dag, sagde de glade vindere.