Foto: Tine Bay, Højbjerg Badminton Klub

Skovshoved og Værløse accepterer RSL Final 4-invitationer

May 19, 2020 16:02 Skrevet af

Både Skovshoved og Værløse har accepteret Badminton Danmarks invitation til at deltage i RSL Final 4 den 19.-20. juni i Brøndby Hallen.

 

Badminton Danmarks hovedbestyrelse besluttede i går aftes at give plads i RSL Final 4 til nummer fem og seks fra Badmintonligaens grundspil. Det betød, at Skovshoved og Værløse blev inviteret på baggrund af afbuddene fra Greve og Vendsyssel.

Nu har Værløse og de danske mestre fra 2017 og 2018 Skovshoved begge bekræftet overfor Badminton Danmark, at de ønsker at deltage i RSL Final 4.

Læs også: Skovshoved og Værløse kan blive nye klubber i RSL Final 4

De deltagende hold i RSL Final 4 er Højbjerg/ViaBiler, Solrød Strand, Skovshoved og Værløse.

Klubberne indkaldes hurtigst muligt til møde om praktik, proces, sundhed og sikkerhed.

Danmarks Idrætsforbund og Kulturministeriet har begge godkendt, at eventen kan afvikles med de anbefalinger og retningslinjer, som de danske sundhedsmyndigheder har meldt ud.

Badminton Danmark glæder sig til at byde klubberne velkommen og ønsker spillere, trænere, stab, dommere og ikke mindst de danske badmintonfans et godt og spændende RSL Final 4 i Brøndby Hallen den 19.-20. juni.

Alle kampe fra RSL Final 4 kan også ses direkte på TV 2 SPORT.



Tags: , , , , ,
Kategori: , ,