abc Aalborgs GPC-turnering spilles i Gigantium i uge 7

af | jan 5, 2021

Det har hurtigt lykkes abc Aalborg og Badminton Danmark at finde nye afholdelsesdatoer for Grand Prix Circuit-turneringen i Aalborg. Turneringen er sat til at blive spillet i uge 7, den 19.-21. februar, i Gigantium.

 

I sidste uge besluttede abc Aalborg at udskyde sin Grand Prix Circuit-turnering, som skulle have været afholdt i den forestående weekend, 8.-10. januar, på grund af frygten for smittespredning af coronavirus.

Læs også: Grand Prix Circuit-turneringen i Aalborg udskydes

Nu kan abc Aalborg og Badminton Danmark allerede offentliggøre de nye spilledatoer for turneringen. Det bliver den 19.-21. februar, og Gigantium skal lægge baner til i stedet for Aalborgs stadionhal.

Det er glædeligt, at turneringen er placeret, så den kan tælle med til finalestævnet i Svendborg i uge 11, den 19.-21. marts.

Det vil dog ikke blive inden DM, hvorfor kravet om at have spillet to Grand Prix Circuit-turneringer for at deltage i DM 2021, vil blive dispenseret i år.

Klik her for at læse mere om Grand Prix Circuit