Allan Høgholm
Allan Høgholm, Badminton Danmark

Anden runde af Badmintonligaen står for døren

August 26, 2021 09:36 Skrevet af

Første runde af Badmintonligaen havde lidt af det hele: Tætte opgør, revanchekamp, en afklapsning og ikke mindst masser af godt badminton. I aften venter der endnu en runde af Badmintonligaen og det tegner til at blive en spændende runde, hvor blandt sidste års grundspilsvindere skal i kamp mod de forsvarende mestre fra Skovshoved. Bliv endnu klogere på alle kampene her. 

Den største overraskelse i første runde stod Gentofte for, da de vandt over bronzevinderne fra Team Skælskør-Slagelse. I anden runde venter sidste års sølvvindere fra Værløse, der tabte deres første runde kamp mod Vendsyssel. Det bliver derfor spændende at se, om Gentofte kan fortsætte det gode spil og vinde eller om Værløse skal have sin første ligasejr i år.

Der er mulig at følge kampene på livescore lige her!

Mens den største overraskelse kom fra Gentofte, så fik Solrød Strand den største sejr i første runde. De uddelte bøllebank til Greve, da de blev besejret i en kamp der endte 9-0 i Solrød Strands favør. Solrød Strand der i skrivende stund ligger nr. 1 i tabellen møder Højbjerg/Via Biler, som formåede at vinde over de forsvarende mestre fra Skovshoved. De to hold kommer således helt sikkert ind til kampen med en masse selvtillidspoint på kontoen, hvorfor der med sikkerhed venter en række spændende opgør med flot badminton.

I Skovshoved er der også lagt op til et spændende opgør, når grundspilsvinderne fra sidste år møder guldvinderne fra sidste år. Vendsyssel vandt deres første kamp 7-2 over Værløse, mens Skovshoved blev slået af Højbjerg/Via biler med mindst mulige margin 4-5.

Læs også: Badmintonligaen blev skudt i gang med tætte opgør, en overraskelse, en revanche og en storsejr

Odense OBK tager på hjemmebane imod gæsterne fra Greve, der fik en hård start på sæsonen med et nederlag på 0-9 mod Solrød Strand. De har dermed stadig som de eneste en sejr i en ligakamp i denne sæson til gode. Om det lykkedes dem at vinde en kamp, er endnu uvist, dog ved vi at Odense OBK ikke kommer til at give noget ved dørene, hvilket de heller ikke gjorde i deres første runde kamp mod Aarhus AB. Her vandt de 7-2 i en kamp, hvor Odense OBK hurtigt viste, hvor skabet skulle stå.

Og netop Aarhus AB står klar i kulissen til at møde Team Skælskør-Slagelse, der også led et nederlag i første runde af Badmintonligaen. Det to hold har begge en sejr i grundspillet af  Badmintonligaen 21/22 til gode, så det bliver spændende at se, hvem der hiver sådan en i land i aften.

Se stillingen i grundspillet lige her!



Kategori: ,