Thomas & Uber Cup-kampprogrammet fastlagt: Disse dage skal Danmark spille

af | aug 31, 2021

Fra d. 9.-17. oktober spilles verdensmesterskaberne for herre- og damelandshold i Ceres Park & Arena i Aarhus. Få et overblik over, hvornår de danske landshold skal spille.  

Det danske Uber Cup-hold var i det 5.-8.-seedningslag og fik ifølge Kenneth Jonassen de to sværeste modstandere fra 9.-16.-seedningslag, Canada og Malaysia. Derudover møder de danske kvinder også Kina, der er seedet 2’er.

Uber Cup:

9. oktober kl. 13:30: Danmark vs. Malaysia

10. oktober kl. 19:00: Danmark vs. Canada

12. oktober kl. 19:00: Danmark vs. Kina

Klik og læs om re-lodtrækningen til Thomas & Uber Cup!

Det danske herrelandhold, som vandt Thomas Cup-trofæet i 2016, er i øverste seedningslag, hvorfor de undgår de store nationer som Japan, Kina og Indonesien i gruppespillet.

Thomas Cup:

9. oktober kl. 19:00: Danmark vs. Frankrig

11. oktober kl. 19:00: Danmark vs. Tyskland

13. oktober kl. 19:00: Danmark vs. Korea

Læs også: Thomas Cup 2016: Triumfen vi aldrig glemmer

Fakta:

TOTAL BWF Thomas & Uber Cup spilles i Ceres Park & Arena, Aarhus, 9.-17. oktober 2021.

Danmark er det første land i Europa som har vundet værtskabet for TOTAL BWF Thomas & Uber Cup.

TOTAL BWF Thomas & Uber Cup 2020 skulle oprindeligt have været spillet i Danmark i maj 2020, men på grund af Covid-19 blev mesterskaberne først flyttet til august, senere så oktober, før de til sidst blev skubbet til 2021.

Danmark har været vært for VM for individuelle i 2014, 1999, 1991 og 1983 samt Sudirman Cup, VM for blandede hold, i 1991 og 1999.

Det danske herrelandshold vandt som den første europæiske nation nogensinde Thomas Cup i 2016. Herrelandsholdet vandt bronze ved det seneste VM for herrelandshold i Thailand, 2018.

Det danske Uber Cup-landshold har aldrig vundet VM, men er blevet nummer to i 1957, 1960 og 2000.

Få et overblik over samtlige puljekampe lige her.