Badmintonphoto

OL-guldvindere og topseedede spillere fra start til slut i anden runde

October 21, 2021 08:00 Skrevet af

Danmarks to resterende herresingler ved VICTOR DENMARK OPEN får indisk modstand torsdag, mens de to resterende damedoubler begge møder et par i top-syv i verden.

 

Det er en god idé at komme tidligt, når anden runde af VICTOR DENMARK OPEN sættes i gang onsdag.

For når kampene på de tre baner begynder klokken 9, bliver det med flere stjerner i aktion fra start.

På bane 1 får OL-guldvinderne i mixeddouble, Wang Yi Lyu og Huang Dong Ping, lov til at starte ud, når de skal møde det franske par Thom Gicquel og Delphine Delrue.

Klik her for at købe billetter til VICTOR DENMARK OPEN

Allerede i kampen efter træder endnu en førsteseedet spiller på banen. Her gælder det verdensetteren i herresingle, Kento Momota, som står over for inderen Kidambi Srikanth, der ligger nummer 14 på ranglisten.

På banen ved siden af skal verdensetterne i herredouble, Marcus Gideon og Kevin Sukamuljo, i aktion. De møder deres landsmænd Muhammad Fikri og Bagas Maulana.

Efter de førsteseedede indonesere er det tid til den første dansker på banen. Damesinglespilleren Mia Blichfeldt møder i kamp 3 på bane 2 spanske Clara Azurmendi.

Læs også:  Flere overraskelser på andendagen ved VICTOR DENMARK OPEN

I kamp 4 på bane 1 er det Kim Astrups og Anders Skaarups tur til at kvalificere sig til kvartfinalen, når Pramudya Kusumawardana og Yeremia Erich Yoche Yacob Rambitan venter.

For at finde de næste danskere i programmet skal vi frem til sen torsdag eftermiddag og tidlig aften.

Damedoublen Maiken Fruergaard og Sara Thygesen åbner en stime af danske kampe med en hård opgave. De skal forsøge at besejre OL-guldvinderne, Greysia Polii og Apriyani Rahayu. Det er kamp 10 på bane 1.

Derefter følger endnu en OL-guldvinder. En dansk en af slagsen. Viktor Axelsen, som er seedet toer, møder indiske Lakshya Sen, som er nummer 25 i verden.

Læs mere: Gentagelse af sidste års finale: Hård dansk lodtrækning til VICTOR DENMARK OPEN

Freja Ravn og Amalie Magelund, som gik videre, efter de førsteseedede, Chen Qing Chen og Jia Yi Fan, trak sig, skal møde endnu et kinesisk par. Verdens nummer syv, Du Yue og Li Wen Mei.

Dagens 13. og sidste kamp bliver med tredjeseedede Anders Antonsen, som ligesom Axelsen også får indisk modstand. For Antonsens vedkommende gælder det Sameer Verma.

Klik her for at læse det officielle VICTOR DENMARK OPEN 2021 magasin

 

Fakta

VICTOR DENMARK OPEN 2021 spilles i Odense Idrætshal den 19.-24. oktober.

Besøg venligst eventhjemmesiden www.denmarkopen.dk for mere information.

TV 2 SPORT sender hver dag fra VICTOR DENMARK OPEN 2021. Klik her for at se TV 2 SPORT’s sendeplan

Efter 13 succesfulde år i Odense Idrætshal flytter verdens anden ældste turnering år ind under det større og mere fleksible tag i Jyske Bank Arena fra næste år, 2022.

VICTOR DENMARK OPEN rangerer i år som en Super 1000-turnering for at udfylde hullet i BWF World Tour-kalenderen, hvad angår antallet af Super 1000-turneringer, som har været aflyst grundet Covid-19. Der er fem Super 1000-turneringer.

Super 1000-turneringer er de højest rangerede turneringer på BWF’s World Tour.  Næste år vil turneringen vende tilbage som en Super 750-turnering.

Siden 1936 har turneringen i Danmark været en del af den internationale badmintonscene, hvilket gør det til verdens andenældste badmintonturnering.

Turneringen har været afholdt i 11 forskellige danske byer. Fra 1936-1989 blev turneringen spillet i København, og sidenhen har den været spillet i Aalborg, Middelfart, Farum, Solrød, Højbjerg, Vejle og Aarhus, før den røg til Odense i 2007.

Danmark er med 140 titler den nation med flest titler ved turneringen efterfulgt af Kina med 62.

Sammen med vores sponsorer, VICTOR (titelsponsor), HSBC (World Tour-sponsor), Mille Food, Visit Odense, Grundfos og Holstebro Rejsecenter samt vores samarbejdspartnere BWF, TotalEnergies, Odense Kommune, Scandic, Midtfyns Bryghus, Anton Berg, Nespresso, Kims, Thaisen Hus, Philipson Wine og TV 2 SPORT glæder vi os til at byde jer velkommen til VICTOR DENMARK OPEN fra den 19.-24. oktober i Odense Idrætshal.



Tags: ,
Kategori: , , ,