Badmintonphoto

Axelsen jagter revanche i kvartfinalen ved VICTOR DENMARK OPEN

October 22, 2021 08:30 Skrevet af

Kim Astrup og Anders Skaarup møder et useedet indonesisk par i danskernes første kvartfinale ved VICTOR DENMARK OPEN.

 

Der er dømt revanchetid, når fredagens sidste kvartfinale skal spilles.

Andenseedede Viktor Axelsen har kun tabt tre kampe i et imponerede 2021, men et af de nederlag kom i All England-finalen til Lee Zii Jia. Den syvendeseedede malaysiske spiller vandt kampen 30-29, 20-22, 21-9.

Klik her for at købe billetter til VICTOR DENMARK OPEN

Nu mødes de så ved VICTOR DENMARK OPEN, som ingen af spillerne har prøvet at vinde før.

Det har til gengæld verdensetteren, Kento Momota. I jagten på sin tredje titel i Odense Idrætshal skal han forsøge at slå sjetteseedede Jonatan Christie ud, som kommer med masser af selvtillid efter en Thomas Cup-sejr sidste weekend, hvor han vandt den afgørende kamp.

Det bliver dog svært for indoneseren, da han har tabt fire ud af de fem indbyrdes opgør mod Momota. Den sjette dyst er kamp otte på bane ét.

To kampe tidligere skal der tre OL-guldvindere på banen på samme tid. Greysia Polii og Apriyani Rahayu (4. seedet), som vandt i damedouble, mens Huang Dong Ping vandt guld i mixeddouble. Sidstnævnte spiller i denne duel sammen med Zheng Yu.

Læs også: Topseedede er klar til kvartfinaler

I damesingle er der programsat et spændende opgør som kamp fire på bane et. Det er verdensmesteren fra 2019, Pusarla V. Sindhu, der er seedet som nummer fire i denne turnering, der møder femteseedede An Seyoung.

Den blot 19-årige koreaner er et af de største talenter i damesinglekategorien, og allerede som 17-årig formåede hun at vinde Super 750-turneringen French Open.

De to spillere har mødt hinanden én gang tidligere. Det var for to år siden ved Denmark Open, hvor An Seyoung vandt 21-14, 21-17.

Læs også: 14 nationer har fundet vej til VICTOR DENMARK JUNIOR i Odense

Udover Axelsen er der også dansk deltagelse i én anden kvartfinale. Det er herredoublen Kim Astrup og Anders Skaarup.

Det er første gang, at parret har nået så langt i turneringen, hvor de i år er seedet som nummer otte. I kampen om en semifinaleplads skal de møde de useedede Muhammad Fikri og Bagas Maulana.

Der er dog ingen grund til at undervurdere indoneserne, da de sensationelt slog verdensetterne, Marcus Gideon og Kevin Sukamuljo, ud i anden runde. Astrup og Skaarup spiller kamp fem på bane et.

Klik her for at læse det officielle VICTOR DENMARK OPEN 2021 magasin

Fakta

VICTOR DENMARK OPEN 2021 spilles i Odense Idrætshal den 19.-24. oktober.

Besøg venligst eventhjemmesiden www.denmarkopen.dk for mere information.

TV 2 SPORT sender hver dag fra VICTOR DENMARK OPEN 2021. Klik her for at se TV 2 SPORT’s sendeplan

Efter 13 succesfulde år i Odense Idrætshal flytter verdens anden ældste turnering år ind under det større og mere fleksible tag i Jyske Bank Arena fra næste år, 2022.

VICTOR DENMARK OPEN rangerer i år som en Super 1000-turnering for at udfylde hullet i BWF World Tour-kalenderen, hvad angår antallet af Super 1000-turneringer, som har været aflyst grundet Covid-19. Der er fem Super 1000-turneringer.

Super 1000-turneringer er de højest rangerede turneringer på BWF’s World Tour.  Næste år vil turneringen vende tilbage som en Super 750-turnering.

Siden 1936 har turneringen i Danmark været en del af den internationale badmintonscene, hvilket gør det til verdens andenældste badmintonturnering.

Turneringen har været afholdt i 11 forskellige danske byer. Fra 1936-1989 blev turneringen spillet i København, og sidenhen har den været spillet i Aalborg, Middelfart, Farum, Solrød, Højbjerg, Vejle og Aarhus, før den røg til Odense i 2007.

Danmark er med 140 titler den nation med flest titler ved turneringen efterfulgt af Kina med 62.

Sammen med vores sponsorer, VICTOR (titelsponsor), HSBC (World Tour-sponsor), Mille Food, Visit Odense, Grundfos og Holstebro Rejsecenter samt vores samarbejdspartnere BWF, TotalEnergies, Odense Kommune, Scandic, Midtfyns Bryghus, Anton Berg, Nespresso, Kims, Thaisen Hus, Philipson Wine og TV 2 SPORT glæder vi os til at byde jer velkommen til VICTOR DENMARK OPEN fra den 19.-24. oktober i Odense Idrætshal.



Tags: ,
Kategori: , , ,