Badminton Danmark

VICTOR DM 2023 venter – sådan kan du følge med

February 6, 2023 07:00 Skrevet af

Snart skal Danmarks bedste badmintonspillere i 2023 findes, når VICTOR DM serves i gang d. 8. februar. Se her, hvordan du kan følge med i turneringen.

 

Der venter en masse spændende badminton, når de bedste danske badmintonspillere dyster om titlen som danmarksmester.

VICTOR DM afholdes i Esbjerg, og der er stadig ledige billetter til årets danmarksmesterskaber. Billetter kan købes på nedenstående link eller i døren i Blue Water Dokken, Gammel Vardevej 82, 6700 Esbjerg, Denmark.

Klik her for at købe din billet til VICTOR DM 2022

Har du ikke mulighed for selv at overvære kampene i hallen, så kan du følge med hjemmefra. TV2 SPORT og TV2 PLAY sender direkte fra semifinaler og finaler til VICTOR DM 2023, der spilles fredag og lørdag.

Turneringens første to dage livestreames på Badminton Danmarks Youtube-kanal og på Badmintonlife.dk.

Vil du have overblik over, hvornår de forskellige spillere skal på banen, og hvordan de er seedet til VICTOR DM, kan du se det på dette link.

Læs også: Programmet til VICTOR DM 2023 er offentliggjort

Desuden vil Badminton Danmark dække mesterskaberne på vores sociale medieplatforme: FacebookInstagramTwitter og selvfølgelig her på badminton.dk.

Her kan du se frem til spændende interviews og komme helt tæt på spillerne gennem stories, artikler om de forestående vindere og meget mere.

I VICTOR DM 2023-magasinet kan du læse om unge talentspirer, Freja Ravns kamp for at komme tilbage fra en korsbåndsskade samt Kenneth Jonassens syn på det igangværende badmintonår. Du finder magasinet her.

Vi glæder os til at se dig til en masse fantastisk fjer til VICTOR DM i Esbjerg.



Tags: , , ,
Kategori: , , , ,