Badmintonphoto

Fem danske seedninger ved VM på hjemmebane

August 4, 2023 09:00 Skrevet af

Viktor Axelsen er topseedet ved det individuelle VM i Danmark grundet sin placering nummer ét på verdensranglisten.

 

VM 2023 i København nærmer sig med hastige skridt, og spillere og trænere kan snart finde ud af, hvilke modstandere der står i vejen for en VM-medalje.

Klik her for at sikre dig billet til VM 2023 i Royal Arena den 21.-27. august

I første omgang er seedningerne fredag blevet offentliggjort, og her er fem tilfaldet danske spillere. Tre i single- og to i doublerækkerne.  De ser således ud:

  • Viktor Axelsen (1. seedet)
  • Anders Antonsen (12. seedet)
  • Mia Blichfeldt (15. seedet)
  • Kim Astrup/Anders Skaarup (11. seedet)
  • Mathias Christiansen/Alexandra Bøje (11. seedet)

Det er de 16 højst placerede spillere på den seneste verdensrangliste (og er udtaget til VM), der har fået tildelt en seedning. I alt er der 64 spillere i de to singlerækker og 46 i doublerækkerne. Det betyder, at der spilles en ekstra runde i forhold til turneringer på World Touren, hvor der normalt er 32 deltagende i hver kategori.

Læs også: Birkerød Badmintonklub skal på VM-klubtur: – Det bliver en fællesoplevelse, vi kan leve længe på

Torsdag den 10. august klokken 9 er der lodtrækning til VM, og du kan følge den live på Badminton Danmarks YouTube-kanal.

VM i badminton spilles i Royal Arena den 21.-27. august 2023, og det er femte gang i historien, at Danmark er vært for verdensmesterskabet.



Tags: , , , , , , , , , , ,
Kategori: , , , ,