København, Denmark - August 24: TotalEnergies BWF World Championship 2023 i Royal Arena on August 24, 2023 in København, Denmark. (Photo by Allan Hogholm) - Event - Royal Arena - Brian Bach Moesgaard - Sport Event Denmark
Allan Høgholm, Badminton Danmark

Badminton, bud og bæredygtighed på netværksseminar

August 25, 2023 11:28 Skrevet af

Events og mesterskaber kan og skal lære af hinanden, så Danmark kan blive ved med at afholde de største af slagsen i Danmark. Derfor mødtes et netværk af personer i dansk idræt i går til netop at udveksle erfaringer bag linjerne. 

 

Klik her for at sikre dig billet til VM 2023 i Royal Arena den 21.-27. august

VM i badminton har i dag dannet rammen for et større netværksseminar arrangeret af Sport Event Denmark.

Mere end 50 personer med forskellige roller i dansk idræt mødtes for at udveksle erfaringer og perspektiver på det aktuelle og fremtidige eventlandskab. Badminton Danmarks direktør, Kristian Langbak, forklarede om dansk badmintons rolle og det nuværende VM på dansk grund. Og seminarets program var særlig relevant for Gitte Vestermark fra Odense Erhvervshus, som er en del af det hold, der hvert år afvikler Denmark Open presented by VICTOR.

– Dagen har været særligt spændende for mig, fordi vi jo også beskæftiger os med badminton i Odense, hvor vi for 17. gang afvikler Denmark Open i år. Det var fedt at få indsigt i VM-setuppet og sammenligne med de erfaringer, vi har. Derudover var det interessant at konstatere, hvor lidt og hvor meget bæredygtighed fylder hos de forskellige aktører i idrættens verden henholdsvis nationalt og internationalt. Det spænder bredt. Alt i alt har dagen givet god inspiration, vi kan tage med hjem til Fyn. For eksempel i forhold til måden vi griber kommunikationen af vores bæredygtighedstiltag an på.

Kunne du tænke dig at spille badminton? Så klik her og find en klub nær dig

Og netop netværk og vidensdeling er værdifuldt, fortæller Frank Hyldgaard, som er eventmanager for VM i ishockey 2025, Herning.

– Først og fremmest er det interessant at se og høre om andres setup, erfaringer og tilgang til events. Og så er der jo direkte ting, som vi kan tage med os hjem, og se om vi kan implementere i vores eget event.

Læs også: VM danner rammen om store sportslige ambitioner for fremtiden

Hvad ser internationale forbund på, når mesterskaber skal tildeles? Det kom Thomas Lund, direktør i BWF, med et bud på. Ligesom Spartas direktør, Dorte Vibjerg, fortalte om budprocessen i det netop vundne VM i halvmaraton 2026.

Senere fik deltagerne værdifuld indsigt fra Senior Sustainability Manager, Julie Duffus fra IOC, om, hvordan de aktivt arbejder med bæredygtighed i internationalt regi, hvorefter de nationale perspektiver blev diskuteret på en paneldebat med input fra både forbund, ekspert og kommuner.

Netværksseminaret sluttede i Royal Arena, hvor deltagerne havde mulighed for at se det store setup med egne øjne og opleve nogle af vores danske badmintonstjerner på hjemmebane.



Tags: , , , , , , , ,
Kategori: , , ,