Allan Høgholm, Badminton Danmark. Præmieoverrækkelse fra sidste års FINAL 4

Optakt: 5. runde af Badmintonligaen byder på en gentagelse af sidste års Final 4-finale

October 3, 2023 08:15 Skrevet af

Efter fire holdkampe de seneste 15 dage, er vi nu nået til 5. runde af Badmintonligaen før der kommer en kort pause indtil november. Et kig på tabellen viser, at der ikke er mange point, der skiller topholdene ad. Det er også i toppen, at der er et særligt opgør at se frem til, når de to bedste hold fra sidste sæson, Vendsyssel og Team Skælskør-Slagelse, tørner sammen.

 

Vendsyssel sidder i øjeblikket på tabellens førsteplads med to point ned til Skovshoved. Med en gentagelse af sidste års Final 4-finale, kunne de godt komme på en vanskelig opgave, når de møder sølvvinderne fra Team Skælskør-Slagelse på udebane. TSS led dog et knebent nederlag på 4-5 til Gentofte, som må gøre, at de er ekstra ivrige efter at få revanche i aften.

Køb billet til VICTOR DENMARK OPEN her

Efter Værløses nederlag på 2-7 i Odense i sidste runde, ligger de i øjeblikket på en niendeplads. Det skal de forsøge at vende, når oprykkerne fra Hvidovre kommer på besøg. Hvidovre har tilkæmpet sig to sejre og to nederlag hidtil i sæsonen. De kommer dog til Værløse med en overbevisende sejr over Aarhus AB på 9-0.

Godt spil i de forgangne runder gør, at RSL ODENSE OBK er kravlet op på en femteplads blot ét point efter Team Skælskør-Slagelse. Der kunne potentielt ligge et spændende, jævnbyrdigt opgør, når de gæster tabellens andenplads – nemlig Skovshoved.

Se stillingen her

OBS: Opdateret efter publicering: Kampen mellem Aarhus AB – Solrød Strand er blevet udskudt pga. skybrud. En ny dato for holdkampen er ikke fastlagt endnu.

I bunden af tabellen ligger Aarhus AB, der er uden sejr i denne sæson. Selvom det har set svært ud i de første fire holdkampe, er der mulighed for at præstere på hjemmebane for Aarhus-klubben. Det er også i Aarhus Badmintonhal, at de har præsteret bedst indtil videre – senest tre individuelle sejre mod et ellers formstærk Højbjerg/Via Biler-hold.

I denne runde tager Aarhus AB imod Solrød Strand, der ligger på en foreløbig syvendeplads.

Gentofte fik senest en vigtig sejr over Team Skælskør-Slagelse på 5-4 med gode præstationer fra Christine Busch Andreasen, der var med i sejre fra mixeddouble og damedouble. Gentoftes modstander, Højbjerg/Via Biler, der ellers har fået en god start på sæsonen, led senest et nederlag på 3-6 til Vendsyssel.

Læs også: Danmarks U19-landshold får en 13. plads ved VM

Tirsdagens holdkampe i Badmintonligaen

Kl. 18.30: Vendsyssel – Team Skælskør-Slagelse

Kl. 18.30: Skovshoved – RSL ODENSE OBK

Kl. 18.30: Højbjerg/Via Biler – Gentofte

Kl. 19.00: Værløse – Hvidovre

 



Tags: , , , , , , , , , , ,
Kategori: , , , ,