Badmintonphoto

Kvartfinalen blev endestationen: – Mange rigtig gode indsatser, men der er et stykke vej

October 7, 2023 11:00 Skrevet af

Det blev ikke til medalje for danskerne ved dette års individuelle ungdomsverdensmesterskab i Spokane, USA. De to danske par i kvartfinalen, Mike Vestergaard/Sofie Røjkjær og Otto Reiler/Amanda Aarrebro Petersen, taber begge i to sæt mod seedede kinesere.

 

Fredag aften kl. 20.00 dansk tid skulle Mike Vestergaard/Sofie Røjkjær og Otto Reiler/Amanda Aarrebro Petersen forsøge at spille sig videre til lørdagens semifinaler og medaljer. De mødte henholdsvis de første- og tredjeseedede par og taber i to sæt.

Center- og transitionstræner Jonas Lyduch, der har været til stede under hele mesterskabet, giver en overordnet vurdering af mesterskabet.

Vil du se verdensstjerner? Køb din billet til VICTOR DENMARK OPEN lige her

– Mange rigtig gode indsatser med mange kampe, hvor vi spiller tæt. Det gør vi næsten i alle sammen. Vi taber ikke til nogen, vi ikke må tabe til, siger Lyduch og fortsætter:

– Men vi må også konstatere, vi er et stykke vej fra de asiatiske spillere. Det er ikke noget nyt. Overordnet set: En god indsats, det tager vi med hjem.

Danske resultater fra kvartfinalerne

  • Otto Reiler/Amanda Aarrebro Petersen – Zhu Yi Jun/Huang Ke Xin (1.), Kina: 9-21, 15-21
  • Mike Vestergaard/Sofie Røjkjær (13.) – Liao Pin Yi/Zhang Jia Han (3.), Kina: 12-21, 13-21

Begge par møder hård modstand, men yder en god indsats, vurderer center- og transitionstræneren:

– Otto og Amanda møder finalisterne fra sidste års ungdomsverdensmesterskab. De var gode. Vi taber første set ret overbevisende, men kommer godt med i andet sæt. De spiller det bedste de kan, men det var ikke nok. Men samlet set en god indsats.

– Mike og Sofie gør det hæderligt, men er også langt fra sejren. De gjorde hvad de kunne, men der var lidt lang vej til medaljen, afslutter Lyduch.

Læs også: Unikt fællesskab hos linjedommere: Nærmest som en familie

Lørdag aften/natten til søndag og søndag aften/natten til mandag afvikles semifinaler og finaler.

Du kan se resultaterne fra alle kampe ved UVM lige her.



Tags: , , , , , , ,
Kategori: , , , ,