Dommer - Bjarne Jørgensen
Allan Høgholm, Badminton Danmark

Dommer når det højeste europæiske niveau

November 7, 2023 10:17 Skrevet af

Bjarne Jørgensen har opnået den højeste dommergrad, BEC-Certificeret dommer, i Badminton Europe.

 

Efter den skriftlige og praktiske eksamen blev bestået under Arctic Open 2023 i oktober, opnår Bjarne Jørgensen nu den højeste dommergrad i Badminton Europe.

Det er en speciel anerkendelse i dommergerningen, der har været undervejs over en længere periode. Bjarne startede nemlig sin dommerkarriere tilbage i 1999, hvor han seks af de år også har været BEC-akkrediteret dommer.

Klik her for at læse mere om, hvordan du kan blive dommer

Danmark markerer sig internationalt med dommere på højeste niveau. I øjeblikket er der 4 BWF-dommere, 3 BEC-Certificerede dommere, 5 BEC-Akkrediterede dommere og flere internationale forbundsdommere er på vej.

Stort tillykke til Bjarne Jørgensen for det flotte resultat. Samtidig ønsker vi al mulig held og lykke fremover, når flere dommerrelateret opgaver venter.



Tags: , ,
Kategori: , , ,