Badmintonphoto

Gemke tæt på sensationen!

October 19, 2019 00:17 Skrevet af

Rasmus Gemke var tæt på sensationen, da han pressede verdens nummer et, Kento Momota, ud i tre sæt i kvartfinalen ved DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR. Danskeren var ellers ikke spået mange chancer mod japaneren, der ikke har vist svaghedstegn siden juli. At der på verdensranglisten er 21 pladser imellem de to herresingler, var ingenlunde til at se fredag aften.

 

Det var et kæmpe resultat for Rasmus Gemke, da han i torsdag spillede sig i kvartfinalen, hvor verdensetteren Kento Momota efter tre opslidende sæt viste sig at være en for stor mundfuld for den 22-årige dansker.

Hallen sydede og kogte, da Gemke gik på banen foran 2200 tilskuere, og opbakningen til danskeren var ikke til at tage fejl af. Desværre kunne Gemke ikke udnytte den ekstra energi, der blev sendt ned mod ham, da han tog kampen op med Momota. Resultatet blev nemlig 14-21, 23-21, 21-13.

– Det giver troen på, at jeg kan matche de bedste spillere, fortalte Gemke efter kampen.

Gemke havde én gang tidligere mødt Momota. For lidt over et år siden stod de overfor hinanden, hvor det lykkedes Gemke at få henholdsvis 16 og 18 point. Fredag skulle man tro, at to spillere på forhånd havde besluttet sig for at teste hinandens kondition. Begyndelsen af kampen var præget af mange lange dueller, der trak tænder ud på begge sider af nettet. Ingen af dem lykkedes rigtigt med at få overtaget, og de fulgtes godt ad frem til 6-7. Herefter begyndte Momota at finde linjerne, og der sneg sig flere fejl i fra den unge dansker.

Læs her hvordan danskerbraget mellem Anders Antonsen og Viktor Axelsen forløb.

Ved ophold stod der således 6-11. Publikum gjorde, hvad de kunne for at hjælpe den 22-årige dansker med tilråb og god energi. Efter ophold satte japaneren speederen i bund og tilføjede lækkert spil forrest på banen til sit arsenal mod danskeren. Gemke formåede dog flere gange at få flot reduceret, men ingenting hjalp det, før første sæt var smuttet ud mellem hænderne på den unge dansker, der endte 14-21.

Læs også: Ikke til at slå: Chen Long slår Chou Tien Chen for fjerde gang i træk

Det var med god hjælp fra lægterne, at andet sæt blev sat i gang. Og som en gentagelse af første sæt, blev det igen ofte til en løbeduel imellem de to kvartfinalister. Selvom Gemke kæmpede bragt, faldt fordelen imidlertid oftest ud til verdensetterens fordel.

– Bliv ved med at tro på det, Rasmus!, blev der flere gange råbt ind på banen fra blandt andre cheftræner Kenneth Jonassen.

Efter ophold i andet sæt, hvor stillingen var 7-11, gravede Gemke lidt ekstra energi frem fra posen, og det lykkedes igen at få reduceret flere gange. Selvom det var tydeligt, at de lange dueller efterhånden havde sat sig i benene, og syren synes at vælte ud af begge ører, gav århusianeren sig ikke uden kamp. Men så skete der noget.

Følg os på Instagram for eksklusivt materiale fra DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR

Med taktfaste klapsalver satte Gemke serven i gang ved 15-17, og da Momota lavede en stor fejl, sneg håbet for sensationen sig ind i Odense Idrætshal med Gemke blot et point nede. Blot få minutter efter begyndte der at være tro bag håbet da danskeren udligner til 18-18.

Det blev efterfulgt af nogle intense minutter, hvor kampen bølgede frem og tilbage. Før nogen fik set sig om, stod Gemke med en sætbold, som han desværre missede. Blot sekunder senere stod han med endnu en, som han desværre sendte i nettet. Men da Momota sendte bolden ud over sidelinjen, stod Gemke nu med den tredje sætbold, og denne gang missede han ikke. Alle gode gange tre. Rasmus Gemke har taget andet sæt.

Hallen var nu for alvor vågnet, og med hjælp fra den pulserende musik i hallen, nåede hallen kogepunktet, da tredje sæt skulle sættes i gang. Gemke havde nu for alvor fået gang i sin offensiv, og det lykkedes ham flere gange at slå den ned lige i begyndelsen af sættet.

Præcis som opskriften foreskrev fra de to tidligere sæt, fulgtes de to godt ad. Men da stillingen ramte 7-8, gik luften af ballonen for danskeren. Efter 74 minutter ramte de opholdet med stillingen 7-11. Efter opholdet var det tydeligt, at danskeren kæmpede med fysikken. Der blev både taget dybe indåndinger og gået lange ture mellem duellerne i håbet om at finde det ekstra, der skulle fuldende sensationen. Desværre lykkedes det ikke, og efter blot 10 minutter mere havde Momota vundet tredje sæt 13-21.

Se TV2s kommentatorer og eksperter på glat is når de bliver spurgt “Hvad vil du helst?”

Det var tydeligt for enhver, at Gemke havde lagt alt, hvad han havde inde på banen. Trods alt var han dog godt klar over, at det var en god kamp, han havde spillet, om end han ikke kunne skjule skuffelsen.

– Lige nu er det en træls fornemmelse, jeg står med. Det var virkelig, virkelig hårdt derinde. Det var helt sikkert uden for min limit, i hvert fald kropsmæssigt. Jeg vil sige, at lungerne, synes jeg, stadigvæk havde noget tilbage, men jeg kunne godt mærke, at især min venstre hofte var begyndt at være mærket, sagde danskeren efter kampen.

Gemke rejser nu videre mod French open i næste uge, hvor vi håber, at han forsætter det gode spil, mens Momota møder Tommy Sugiarto i lørdagens semifinale.

Klik her for at se hele programmet for alle semifinaler ved DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR



Tags:
Kategori: , , ,