Det er ikke kun Danmarks bedste seniorbadmintonspillere, der er i Liévin i disse dage for at spille europamesterskaber. Det er nogle af landets største U15-talenter også, og i dag indleder de deres jagt – ikke på medaljer – men på udvikling.

 

Vil du se det danske herre- og kvindelandshold på hjemmebane mod verdens bedste? Så kan du allerede i dag købe billet til Thomas & Uber Cup 2020 i Aarhus

Nogle gange kan man blive forblindet af det stykke metal, der ligger og skinner i lyset og kun venter på at blive løftet op over hovedet på en for derefter at modtage publikums hyldest som et tegn på, at man er europamester.

Men sådan er det ikke for U15-landsholdstræner Thomas Nielsen og hans team. Fra fredag-søndag sidder han på coachingstolen for at hjælpe otte danske talenter. Otte talenter, der repræsenterer Danmark ved Individuelt EM for U15-spillere.

Klik her for at følge de danske U15-landsholdsspillere ved U15 EM via livestream

Selvom seedningerne til de danske spillere peger mod medaljer, er det ikke det, som ungdomslandstrænerteamet fokuserer på.

– For det første drejer det sig om, at spillerne tør at spille badminton. Vi har udtaget dem for, at de kan lære og udvikle sig og tage noget med herfra. De skal gøre, som de altid gør derhjemme, men det kan være svært, når man er udlands, og det skal de lære. De skal vise glæde, at de gerne vil spille noget godt badminton, og så skal de vise, at de ikke er bange. For man kan godt være meget nervøs, når man står her til et EM. Det er de vigtigste ting for os på de her tre dage, siger Thomas Nielsen.

Læs også: Her er Danmarks EM-kvartfinalemodstandere: – Det kunne lige så godt have været en finalemodstander

U15-landstræneren lægger dog ikke skjul på, at medaljer altid er dejligt at vinde, men han har ikke nogen forventning hertil, selvom William Bøgebjerg blandt andet er førsteseedet i herresingle. Og det er er der en klar årsag til.

– Vi tror på, at William Bøgebjerg kan gå hele vejen, for han er en rigtig dygtig spiller, men det er svært at sige noget om til disse ungdomsmesterskaber. Der er mange facetter, som spiller ind. Vi ved for eksempel ikke, hvad Rusland kommer med eller Polen for den sags skyld. Vi har set dem til træning, og de kan godt spille badminton, virker det til, siger Nielsen.

Læs også: Unge herresingletalenter prøver i denne uge kræfter med landsholdstræningen i Brøndby

William Bøgebjerg, der vandt herresingle, herredouble og mixeddouble ved UDM for U13-spillere i 2019, fik her til morgen en rigtig flot start på U15 EM, da han slog spanske Ismael Oballe 21-10, 21-4. Til aften møder han Mats Duwel fra Holland i anden runde.

I dag er det kun de danske singler og en enkelt mixeddouble, der skal i kamp.

Se hele Danmarks kampprogram ved U15 EM lige her

U15 EM spilles i samme hal som EM for herre- og damelandshold – nemlig Arena Stade Couvert de Liévin.

De udtagede spillere til U15 EM 2020 er:

Drenge 2006:

William Bøgebjerg, Solrød Strand

Robert Nebel, Værløse

Mads Andersson, Skovshoved

Otto Reiler, Gentofte

 

Piger 2006:

Maria Højlund Tommerup, Solrød Strand

Kajsa van Dalm, Brønderslev

Cathrine Marie Wind, Kolding BK

Anna-Sofie Nielsen, Lillerød

Træner og leder på turen er Thomas Nielsen, Steen Thomsen og Lars Jakobsen