Foto: Allan Høgholm

I aften afgøres grundspillet: Bred kamp om pladserne i RSL Final 4

February 8, 2021 11:04 Skrevet af

Mandag aften lægges det fast, hvilke fire hold der endnu er med opløbet om at blive danske mestre for hold. Sæsonens sidste runde af grundspillet i Badmintonligaen er endnu en åben bog, og der bliver kamp til stregen om de resterende pladser i RSL Final 4 såvel som om at undgå nedrykningsspillet.

 

For nogle er det kampen om en plads i top fire og en fornyet chance for at vinde guldet, der gælder mandag aften. For andre er det kampen for at undgå nedrykningsspillet.

Fælles for stort set samtlige af de 10 hold i Badmintonligaen er det, at der i den grad er noget på spil, når sæsonens sidste runde i Badmintonligaens grundspil ruller ud mandag aften.

Forud for runden har Vendsyssel lagt sig i spidsen med fem point foran Team Skælskør-Slagelse. Begge hold er som de eneste sikret en plads i RSL Final 4 og kan med andre ord bruge kræfterne på at kæmpe om førstepladsen.

Denne kan gå hen at tippe til TSS’ fordel, men kun hvis sydvestsjællænderne vinder 6-3 eller større.

Læs også: Næstsidste runde af Badmintonligaens grundspil bød på topkamp, dramatiske opgør og en enkelt storsejr

Et pointmæssigt stenkast fra de to topscorere i grundspillet ligger fire hold, som alle fortsat har chancen for at besætte de to resterende pladser i RSL Final 4.

Det drejer sig om Skovshoved, Solrød Strand, Værløse og Højbjerg/Viabiler. Kun fire point adskiller i skrivende stund Skovshoved, der ligger treer, fra Højbjerg/Viabiler, der ligger sekser.

Højbjerg/Viabiler har med andre ord længst op til en plads i top fire. Til gengæld står de mandag aften over for ligaens absolutte bundhold, Aarhus AB og har dermed på papiret gode chancer for at spæde point til i egen bøtte. Uanset egen præstation er højbjergenserne ikke desto mindre afhængige af udfaldene i de øvrige opgør.

Mere specifikt kan det komme ned til marginaler, alt efter hvordan opgøret mellem den nuværende tredje- og fjerdeplads, Skovshoved og Solrød Strand. De møder hinanden på ’skovsernes’ hjemmebane, hvor hver enkelt match for alvor tæller for både dem selv, men så sandelig også Højbjerg/Viabiler og Værløse.

Læs også: Vendsyssel slår Greve og klatrer op på førstepladsen inden sidste runde

Værløse er det fjerde hold, der også har mulighed for en plads i RSL Final 4. Ligesom Højbjerg/Viabiler er Værløse afhængige af udfaldene i de øvrige opgør, og ikke mindst kræver de et godt resultat mod RSL ODENSE OBK, som dog ikke kan forventes at smide håndklædet i ringen uden fight.

Odenseanerne slås nemlig nedefra for at forblive i ligaen uden yderligere kamp. I øjeblikket ligger de på en ottendeplads a point med Greve, som ligger nummer ni. Aarhus AB er sikret nedrykning, mens det hold, der ender på niendepladsen skal kæmpe om at forblive i ligaen.

Seks point foran RSL ODENSE OBK og Greve ligger Gentofte, som heller ikke endnu kan vide sig sikre på en plads i top otte.

Dermed er der også lagt i kakkelovnen til et brag af en fight i Gentofte, som gæstes af et sultent Greve-mandskab.

Klik her for at få overblik over den samlede stilling i grundspillet inden sidste runde

Der bliver kort sagt gys for hver en krone, uanset hvilken livestream fra ligaen man tænder for hjemmefra. Selv om der desværre ikke er fysisk adgang for tilskuere, transmitterer klubberne heldigvis direkte video fra de altafgørende opgør.

 

Få overblik over aftenens opgør herunder, hvor vi aktiverer links til klubbernes Youtube/Facebook-sider og livestreams:

 

Skovshoved – Solrød Strand spiller klokken 18.30

Streamer via ‘SIFbadminton’ på youtube

 

Vendsyssel – Team Skælskør-Slagelse spiller klokken 18.30

Livestream på VEBs facebookside

 

Højbjerg/Viabiler – Aarhus AB spiller klokken 18.00

Livestream på Højbjerg Badminton Klubs facebookside

 

Gentofte – Greve spiller klokken 18.00

Livestream på GBKs youtubeside

 

Værløse – RSL ODENSE OBK spiller klokken 19.00

Livestream på VB’s youtubeside



Tags: , , , , , ,
Kategori: , , , ,