Fjerbold - Shuttlecock - Generisk billede - Boldskift - skift
Badmintonphoto

DH-turneringen annulleres

April 6, 2021 11:31 Skrevet af

Det er med stor beklagelse, at Holdturneringsudvalget og Badminton Danmarks hovedbestyrelse har besluttet at annullere denne sæsons DH-turnering, bortset fra Badmintonligaens RSL Final 4. Det skyldes usikkerheden omkring genåbningen af badmintonsporten for voksne over 18 år.

 

Holdturneringsudvalget og Badminton Danmarks hovedbestyrelse har i den seneste tid fulgt udviklingen omkring genåbningen af Danmark som følge af Covid-19.

Sandsynligvis bliver der først åbnet for indendørsidræt for voksne over 18 år den 6. maj, og det fremgår ikke på nuværende tidspunkt, i hvor høj grad forsamlingsforbuddet bliver lempet væsentligt, eller hvilke andre restriktioner der vil være gældende.

Forventningen er, at der først vil komme en endelig afklaring på disse spørgsmål tæt op imod den 6. maj. Det er derfor, med beklagelse, blevet besluttet, at DH-turneringen (fra 1. division til og med Danmarksserien) ikke vil blive færdigspillet. Badmintonligaens RSL Final 4 færdigspilles dog som planlagt.

Læs også: Genåbning af badmintonsporten: Badminton Danmark arbejder på afklaring

Det betyder, at DH-turneringen annulleres og spilles forfra ved sæsonstart 2021/2022. Der sker ikke op- og nedrykning mellem rækkerne i indeværende sæson.

Ungdomsholdturneringen og veteranholdturneringen varetages af kredsene, og det er derfor de respektive kredse, som lokalt beslutter, om også disse turneringer annulleres eller forsøges færdigspillet.

Spørgsmål vedrørende holdturneringsindskud vil blive behandlet af Badminton Danmarks hovedbestyrelsen i den nærmeste fremtid, og klubberne vil blive orienteret, umiddelbart efter beslutningen er truffet.

Læs også: Corona-inspiration: Få genopfrisket alle de ting, du stadig kan

Alle Badminton Danmarks øvrige aktiviteter, herunder bl.a. UDM og DMU, forsøger vi at gennemføre som planlagt indenfor de på de aktuelle tidspunkt gældende rammebetingelser og restriktioner.

Vi tager først endelig stilling til gennemførsel/aflysning/udskydelse af disse arrangementer, når vi kender de aktuelle rammebetingelser, hvilket først forventes at være tilfælde primo maj.

 



Tags: , , , ,
Kategori: , , , ,