Svendborg Badmintonklub - Grand Prix - Grand Prix Circuit - Badminton Danmark
Badminton Danmark

Sæsonens Grand Prix Circuit skal afgøres: Her er puljerne til finalestævnet i Svendborg

March 18, 2022 06:04 Skrevet af

Nu skal det afgørende slag om æren, titlen og de 100.000 kroner stå i Svendborg. Grand Prix Circuit-finalestævnet sætter punktummet på denne sæsons Grand Prix Circuit-turneringer, og du kan her blive helt klar til at følge de afgørende kampe, som blandt andet livestreames på badmintonlife.dk. Grand Prix Circuit-finalestævnet i Svendborg spilles fra i dag, fredag, til søndag.

 

De otte bedste spillere/par i hver kategori fra de foregående seks turneringer er direkte kvalificeret, og det betyder, at nogle af landets største talenter og bedste sub-elite spillere kommer på banen i det sydfynske. Ved afbud og skader kommer de spillere/doubler der ligger længere nede på listen med i stedet for, hvilket allerede er sket.

Tre spændende dage er uden tvivl i vente, hvor Grand Prix Circuit-sæsonen bliver afgjort. Endda er det muligt at komme ind og se i Svendborg Badminton Klubs nye hal på Dronningemaen 33.

Har ikke mulighed for at være til stede i hallen, kan man følge med via livestream fra alle kampene på badmintonlife.dk.

Klik her for at livestreame gratis fra kampene ved finalestævnet i Svendborg

Se alle resultater fra de øvrige Grand Prix Circuit-turneringer og få et overblik over, hvilke spillere der er direkte kvalificeret til finalestævnet

 

Herresinglekategorien

Rasmus Messerschmidt har med sine 104 point samlet godt og grundigt sammen forud for finalestævnet. Værløsespilleren vandt både turneringerne i Lillerød, Skovshoved og Højbjerg, og bornholmeren må anses for at være den store favorit i herresinglekategorien.

Det hjælper også på det, at nummer to på listen Mads Christophersen ikke stiller op i Svendborg. Alligevel kan Messerschmidt på ingen måde vide sig sikker, da Victor Ørding Kauffmann og Christian Faust Kjær endda er at finde i samme pulje som ham selv.

I den anden pulje er det kun Mads Juel Møller, der oprindeligt har kvalificeret sig til finalestævnet. Søren Toft Hansen, Jonas Jæger og Magnus Klinggaard Andersen er med på afbud fra Victor Svendsen, Ygor Coelho og føromtalte Mads Christophersen.

De otte herresinglespillere til finalestævnet i Svendborg er:

Pulje 1:
Rasmus Messerschmidt
Victor Ørding Kauffmann
Christian Faust Kjær
Axel Henrik Parkhøi

Pulje 2:
Mads Juel Møller
Jonas Jæger
Søren Toft
Magnus Klinggaard Andersen

Klik her og se programmet for herresinglekategorien samt de øvrige kategorier

 

Damesinglekategorien

Syv ud af de otte kvalificerede damesinglespillere stiller til start på fredag, så der bliver kamp om de fire semifinalepladser. Frederikke Lund har kvalificeret sig med flest point (76) efter sejre i Aalborg og Lillerød. Anna Siess Ryberg følger trop med 54 point, som hun blandt anden har fået for sin sejr i Skovshoved.

Solrød Strand- og Hvidovre-spillerne er i hver sin pulje, så måske har vi en finale i sigte med de to. På den anden side skal de forbi skarp modstand, som på vejen kan punktere Lund og Rybergs vinderchancer.

De otte damesinglespillere til finalestævnet i Svendborg er:

Pulje 1:
Frederikke Lund
Anna Bygum
Monika Szoke
Frederikke Østergaard

Pulje 2:
Anna Fuglsang
Anna Siess Ryberg
Sara Frederikke Vishart
Lærke Tolstrup Hvid

Læs også: Billetsalget til DENMARK OPEN 2022 presented by VICTOR er skudt i gang

 

Herredoublekategorien

I herredoublekategorien har en række afbud ramt finalestævnet, men der er deltagelse af førerdoublen på kvalifikationslisten: Andreas Søndergaard/Jesper Toft. Ligesom sidste år.

Og selvom det som udgangspunkt er lovende for Værløse- og Solrød Strand-spillernes vinderchancer, skal de stadig spille op til deres bedste, da de øvrige doubler med en god præstation kan ende øverst på podiet.

De otte herredoublepar til finalestævnet i Svendborg er:

Pulje 1:
Mads Sørensen/Kasper Rossen
Mads Gadegaard/Oliver Geisler
Andreas Søndergaard/Jesper Toft
Lasse Ejstrup Brunse/Benjamin Illum Klindt

Pulje 2:
Marcus Rindshøj/Kristian Høholdt Kræmer
Mads Muurholm Petersen/Frederik Aalestrup
Christian Faust Kjær/William Kryger Boe
Nicolaj J. Wolf/Oliver Lau Andersen

Klik her for at livestreame gratis fra kampene ved finalestævnet i Svendborg

 

Damedoublekategorien

Der er kun en pulje i damedoublekategorien ved Grand Prix Circuit-finalestævnet i Svendborg grundet afbud.

Amalie Kudsk/Signe Schulz Terp-Nielsen har kvalificeret sig som nummer et med 40 point. Om de kan holde deres favoritværdighed bliver spændende at se, når de skal op imod følgende nedenstående par:

Pulje 1:
Amalie Kudsk/Signe Schulz Terp-Nielsen
Emilia Nesic/Emma Irring Braüner
Ann-Sofie Husher Ruus/Iben Bergstein
Laura Fløj Thomsen/Sofie Løth Topp
Isabella Nielsen/Sara Lundgaard

Læs også: Her er vinderne af abc Aalborg Grand Prix

 

Mixeddoublekategorien

Til sidst bliver det spændende at følge mixeddoublekategorien, hvor der også her er flere af de kvalificerede par, der er værd at holde et ekstra øje med.

Sebastian Bugtrup/Iben Bergstein kommer ind som favoritter med afbud fra Jesper Toft/Clara Graversen, men kun fire point efter til finalestævnet har henholdsvis Tobias Holst-Christensen/Isabella Nielsen og Kristian Høholdt Kræmer/Amalie Kudsk kvalificeret sig.

De otte mixeddoublepar til finalestævnet i Svendborg er:

Pulje 1:
Kristian Høholdt Kræmer/Amalie Kudsk
Hjalte Linde Johansen/Emma Irring Braüner
Emil Hybel/Susan Ekelund
Olier Lau Anderesen/Mette Werge

Pulje 2:
Mathias Moldt Baskjær/Emilie Aalestrup
Sebastian Bugtrup/Iben Bergstein
Tobias Holst-Christensen/Isabella Nielsen
Malthe Møjbjerg Nielsen/Laura Fløj Thomsen

Læs også: Historiens første Grand Prix Circuit-finalestævne bød på overraskelser, favoritsejre og en dobbelttriumf

 

Program til finalestævnet i Svendborg den 18.-20. marts

Fredag fra 17.00: første runde i alle puljer
Lørdag fra 10.00: anden og tredje runde i alle puljer
Søndag fra 10.00 til 12.30: Semifinaler
Søndag fra 13.00: Finaler

 

Kort om Grand Prix Circuit

Selvom nogle spillere/par har kvalificeret sig med flere point end andre, er det endelige resultat bestemt ikke givet på forhånd. Finalestævnet afvikles nemlig med et indledende puljespil, hvor de to bedste fra hver pulje går videre til semifinalerne, før vinderne af disse mødes i finalen.

Grand Prix Circuit bliver spillet med dommere og linjedommere og har en præmiesum mellem 30.000-50.000 kr. til de almindelige Grand Prix Circuit-turneringer, mens finalestævnet har en minimumpræmiesum på 100.000 kr.

Grand Prix Circuit er for danske sub-elite seniorspillere samt talentfulde U17- og U19-spillere. Mesterrækketurneringen består af seks mesterrækketurneringer samt en finaleevent. I hver kategori er der 16 deltagere, hvoraf 2-4 singler/doubler vil kunne modtage et wildcard. Til finalestævnet er de otte bedste kvalificeret ud fra de point, som de har samlet sammen i løbet af de fire foregående turneringer.

 

Fordelingen af turneringerne:

3.-5. september 2021: Højbjerg
1.-3. oktober 2021: Skovshoved
15.-17. oktober 2021: Viby J
3.-5. december 2021: Lillerød
7.-9. januar 2022: ABC Aalborg
18.-20. februar 2022: Hillerød
18.-20. marts 2022: Finalestævne: Svendborg

Læs mere: Sådan er Grand Prix Circuit-formatet

Læs også: Reglement for Grand Prix Circuit-turneringerne

 



Tags: , , ,
Kategori: , , ,